23948sdkhjf

Patruljeskibe tilbage i arktisk tjeneste

Efter halvanden måned i havn er to af Søværnets patruljeskibe igen på patrulje ved Grønland

To skibe i Knud Rasmussen-klassen har genoptaget deres patrulje ved Grønland og er "operativt indsat", som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har skrevet i en statusopdatering til Forsvarsudvalget.

De to inspektionsfartøjer har eftersigende ligget i havnen i Nuuk siden 1. februar. Årsagen var at, hjælpemotorerne på begge skibe var gået ned. Maskinen, som laver strøm, var gået helt i stykker på det ene skib, og var delvist i stykker på det andet.

Det skriver Nordjyske.

Sejladsforbuddet blev dog ophævet 17. marts.

Forsvaret råder i alt over tre skibe af Knud Rasmussen-klasse. De er søværnets nyeste skibe i det arktiske område og har til opgave at patruljere og håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet omkring Grønland og Færøerne året rundt. Skibene blev taget i brug i holdholdsvis 2008, 2009 og 2016.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078