23948sdkhjf

Hverdagen med sclerose: Oplever du problemer med blære eller tarm?

Sclerose er en sygdom, som kan gribe ind i både de kognitive og fysiske funktioner. Nogle af de hyppigste symptomer er træthed i kroppen, balancebesvær og stive muskler. Rigtig mange oplever også problemer med deres blære eller tarm.

Sclerose påvirker nemlig centralnervesystemet, og derfor er det meget almindeligt at opleve vandladnings- eller blæreforstyrrelser. Det påvirker selvsagt dagligdagen negativt hos de ramte. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at afhjælpe eventuelle gener med blære og tarm, som følge af sclerose.

Hvad er sclerose, og hvilke typer findes der?

Sclerose eller multipel sclerose er en kronisk sygdom, hvor immunsystemet går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet. Det forstyrrer signalerne mellem hjernen og rygmarven, og det kan derfor påvirke en lang række fysiske og kognitive funktioner. Det betyder, at sclerose kan medføre symptomer såsom:

  • Vandladningsproblemer
  • Afføringsproblemer
  • Træthed
  • Fysiske begrænsninger, f.eks. balancebesvær eller stive muskler
  • Kognitive svækkelser, f.eks. glemsomhed eller koncentrationsbesvær.

Derudover skelner man mellem fire typer af multipel sclerose ud fra det mønster, symptomerne har:

  • Attakvis
  • Primær progessiv
  • Sekundær progressiv
  • Godartet.

Ca. dobbelt så mange kvinder som mænd får multipel sclerose, og typisk viser symptomerne sig for første gang i alderen 20-40 år. Der findes desværre ingen helbredende behandling for sclerose, men sygdommen og medfølgende symptomer kan dæmpes med forskellige metoder og medicin.

Vandladnings- og afføringsproblemer hos personer med sclerose

Både tarm- og blærefunktion kan påvirkes af sclerose, fordi sygdommen forstyrrer signalerne til blæren eller tarmen. Det kan give store udfordringer i hverdagen, hvis man pludselig oplever at miste kontrollen over sin blære eller tarm. Hvis du oplever vandladningsproblemer eller afføringsproblemer, der påvirker din hverdag, er det derfor vigtigt, at du kontakter din læge. Der er nemlig flere muligheder og løsninger, der kan afhjælpe dine symptomer, så du kan genvinde kontrollen over din tarm eller blære.

Gode råd til håndtering af vandladningsproblemer

Vandladningsproblemer som følge af sclerose kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Nogle oplever en nedsat evne til at kontrollere blæren (urininkontinens) med pludselig vandladningstrang, som er svær eller umulig at undertrykke. Andre oplever omvendt problemer med at lade vandet (urinretention), hvor blæren ikke kan tømmes helt. Oplever du urinretention, er engangskatetre en hygiejnisk og sikker løsning. Coloplast står bl.a. bag de innovative SpeediCath-katetre, der med deres kompakte og diskrete design er lette at have med på farten. Dermed kan du tømme din blære på en sikker måde, så du kan opretholde en sund blære og mindske risikoen for urinvejsinfektioner. Har du i stedet problemer med at holde på vandet, er der også flere måder, du kan afhjælpe generne på, bl.a. ved hjælp af følgende:

  • Bækkenbundsøvelser, der styrker bækkenbundsmusklerne
  • Kostændringer, f.eks. reduktion af koffeinholdige drikke
  • Rygestop, hvis du ryger
  • Medicin
  • Operation.

Hvis du som mand oplever urininkontinens, findes der også løsninger såsom uridomer og urinposer, der opsamler urinen. Uanset hvordan dine vandladningsproblemer kommer til udtryk, er der således ofte gode muligheder for behandling. Du bør derfor altid søge hjælp, hvis problemerne påvirker din hverdag.

Gode råd til håndtering af afføringsproblemer

Afføringsproblemer som følge af sclerose opstår, når muskelfunktionen, reflekserne eller kommunikationssystemet forstyrres. Problemer med afføringen kan vise sig som både forstoppelse, diarré og ufrivillig afføring. Det er også normalt at opleve en kombination af ufrivillig afføring og forstoppelse. Behandlingen vil ofte starte konservativt ud i form af kostændring, fibertilskud, stikpiller eller lignende. Er det ikke nok til at afhjælpe generne, findes der andre behandlinger som:

  • Digital stimulering
  • Transanalirrigation (også kaldet analirrigation)
  • Sakralnervestimulering
  • Fremadrettet tyktarmsirrigation
  • Stimulering af sakralnerverod
  • Anlæggelse af stomi.

Coloplast Care: Støtteprogram til dig med til blære- eller tarmproblemer

Coloplast Care er et ekstra støttetilbud til dig med vandladnings- eller afføringsproblemer. Her kan du få personaliseret rådgivning på tværs af e-mail, web og telefon. De dedikerede sygeplejersker har masser af erfaring med vejledning af stomi- og kateterbrugere, og de har naturligvis tavshedspligt. Når du tilmelder dig Coloplast Care, får du dermed adgang til kompetent rådgivning og støtte, som giver dig tryghed, når du har brug for det

Du har også mulighed for at bestille gratis vareprøver på både engangskatetre, stomiposer og diverse tilbehør, så du kan finde frem til de produkter, der kan gøre din hverdag med sclerose lettere.

Send til en kollega

0.047