
Værkstedschef til skadeafdeling hos intopit Service Fredericia
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:
- Opgørelse og taksering af skader sammen med taksator
- Koordinering af arbejdsopgaver
- Udbedring af karrosseriskader
- Reparation af mekaniske skader
- Personaleansvar for ansatte i skadeafdeling
- Servicering af kunder
Vi håndterer person- og varebiler, og alle typer og mærker bliver repareret hos os.
Du har formentlig en uddannelse som pladesmed, karrosseritekniker eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet mekaniker og har erfaring fra et skadeværksted. Lige så vigtigt er det, at du har den rette arbejdsmoral og indstilling til jobbet og har lyst til at være en del af en større værkstedskæde. Desuden forventer vi, at du er positiv, engageret og tager ansvar for løsning af opgaverne. Vi tager det derudover som en selvfølge, at du er mødestabil.
Hvis du kan nikke genkendende til dette, tilbyder vi gode og ordnede arbejdsforhold. Som værkstedschef får du funktionæransættelse med bl.a.
- løn efter kvalifikationer
- attraktiv pensionsordning
- sundhedssikring
- arbejdstøj og -sko
Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en god og fri tone. Vores hverdag er travl, og vi arbejder efter mottoet "Frihed under ansvar" og brænder for vores arbejde.
Vil du høre mere om os og stillingen, kan du henvende dig til Adm. direktør Magne Jakobsen på tlf. 30214400.
Kontakt:
Magne Jakobsen
Administrerende direktør
E-mail
88442290
Sådan ansøger du
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, vi venter dog gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning, hvis stillingen lyder som noget for dig. Søg stillingen "søg stillingen" her på siden. Øvrige ansøgninger kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig!