23948sdkhjf
true

Hella Service Partner Kædekonsulent til Sjælland og Fyn

"Værkstederne i Hella Service Partner kæden har igennem snart 20 år serviceret og repareret danskernes biler og har opbygget et godt renommé og kendskab i branchen. Vi udvikler løbende vores kæde og løber alle stærkt for at sikre det bedste til vores værksteder og for at følge med den rivende udvikling i branchen. Til det arbejde søger vi nu en kædekonsulent mere, der sammen med de to øvrige konsulenter skal være med til at give vores medlemmer service og vejledning i topklasse, og sikre at vi lever op til alt det vi som værkstedskæde er kendt for”. (Kædechef Linda Juhl Vestergaard)
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ingen region

Om jobbet
Med udgangspunkt i vores solide brand og strategi, er det din opgave at skabe udvikling og fremdrift hos vores eksisterende medlemmer samt indtegne nye med målrettede og planlagte indsatser, så du skaber vækst i dit distrikt. Jobbet kræver drive og selvstændighed, men giver dig samtidig frihed og udviklingsmuligheder.
Du bruger mest tid ude hos værkstederne, hvor du efter grundig oplæring, kommer til at fungere som værkstedernes tætte sparrings- og samarbejdspartner i forhold til drift, udvikling.

At være værkstedernes sparringspartner betyder, at du

  • Rådgiver indenfor værkstedsdrift
  • Vejleder omkring markedsføring af værkstedet
  • Hjælper til optimering af værkstedet
  • Er nærværende i din dialog, opfølgning og interesse i værkstedet
  • Yder support til fuld udnyttelse at programmer, leverandør aftaler mm.

Du refererer til kædechefen og bliver en del af et team med 5 gode kollegaer. I teamet er der ikke langt fra tanke til handling, og derfor får du også mulighed for at få dine ideer i spil.

Om dig
Du har kendskab til autobranchen, gerne værkstedsdrift eller erfaring fra lignende stilling. Du er god til at skabe relationer og sælge dit budskab. Du er selvkørende og kan tilrettelægge din dag ude hos eksisterende og kommende medlemmer af vores kæde, hvor du med et kommercielt mindset er en troværdig sparringspartner.

Desuden er du:

  • En habil og erfaren bruger af MS Office pakken
  • God til at kommunikere på dansk, både i skrift og tale
  • Udadvendt og initiativtagende
  • Bosiddende på Sjælland

Om os
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en af Danmarks største værkstedkæder. Vi har en stærk kultur med samtidigt fokus på den enkelte medarbejder. Det betyder, at her er et stærkt samarbejde om at tilbyde vores medlemmer den bedste service og konstant udvikling. Jobbet er alsidigt og afvekslende, interessant og meningsfuldt, og målet for dig er at gøre en forskel.

Hos os får du også:

  • Gode arbejdsforhold og et tæt harmonisk team af kollegaer
  • En sund og tryg arbejdsplads
  • En lønpakke, der står mål med dine kvalifikationer
  • Fri bil, fri telefon og pensions- og sundhedsordning

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte kædechef Linda Juhl Vestergaard på 2679 8153 eller HR–konsulent Herbert Sørensen på 2795 7245.

Sådan ansøger du

Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.
Kandidater som bliver inviteret til 2. samtale, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.
Er du interesseret, så skynd dig at sende en ansøgning linket "send ansøgning"

Hella Service Partner er en af Danmarks største kæder af frie værksteder. Vi har eksisteret i 20 år og tæller mere end 300 værksteder fordelt over hele landet.

HJEMMESIDE:
http://www.hellaservicepartner.dk/

 

FTZ Autodele & Værktøj A/S er Danmarks største og stærkeste grossistvirksomhed inden for autodele, værktøj, digitale løsninger samt viden og uddannelse til autobranchen. Vores kunder er vores eksistensgrundlag, og vi er konstant tæt på dem og deres behov. Kundefokus, service og innovation er i højsædet i en branche, der er i kontinuerlig forandring.

Fordelt på 50 afdelinger i Danmark og på Færøerne og med hovedkontor i Odense, er mere end 1.100 engagerede medarbejdere hver dag med til at give FTZ's kunder den bedste service i branchen. Den positive virksomhedskultur i FTZ er kendetegnet ved glæde, begejstring og samarbejde, som skaber glade kunder og gode resultater.

FTZ omsætter årligt for mere end 2,3 milliarder og står bag kendte værkstedskæder som AutoMester, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople og 100% Autotjek samt konceptet DriveClever, som tilbyder komplette billøsninger.

Læs mere om FTZ på www.ftz.dk
Hvis du ønsker at vide mere om hvordan FTZ Autodele & Værktøj A/S behandler dine personoplysninger, kan du læse mere i vores privatlivspolitik på www.ftz.dk/ftz/personoplysninger.



Søg job



Kontaktinformation
Hella Service Partner

Hella Service Partner
Hvidkærvej 23d
5250 Odense

Send til en kollega

0.094