23948sdkhjf

Faglig dygtig driftsleder søges til stålafdelingen hos Sekura Cabins

Oprettet
Region
Danmark
Har du erfaring med driftsledelse, og brænder du for en ledende og koordinerende rolle med gode muligheder for at præge din egen hverdag? Og har du samtidig flair for at sikre en god og motiverende kultur på arbejdspladsen blandt engagerede og kompetente medarbejder?

Vi søger en faglig dygtig og erfaren driftsleder, der vil stå i spidsen for vores 20 dygtige smede i vores komponentafdeling. I tæt samarbejde med vores selvstyrende grupper bliver du ansvarlig for et optimalt flow i afdelingen og samtidig at sikre en god, motiverende og høj kvalitetsstandard. Du arbejder tæt sammen med vores driftsleder, der er ansvarlig for kabinesvejs, samt de to andre driftsledere i de andre afdelinger. Du refererer til direktøren og får dermed ansvaret for at styrke samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og udvikle, implementere og strømline eksisterende arbejdsgange.

Du vil blive inddraget i mange forskelligartede opgaver, men primært fokus på:

  • Daglig ledelse, faglig sparring og motivering af medarbejderne fordelt på dag-/aftenhold
  • Eksekvering og opfølgning af produktionsplanen
  • Sikre at sikkerhed og miljøbestemmelser bliver overholdt
  • Udvikling og optimering af arbejdsgange og processer
  • Forberedelse og afholdelse af daglige tavlemøder for medarbejderne
  • Indkøb og daglig drift

Om dig:
Vi forestiller os, at du kommer med en teknisk faglig baggrund og med viden og erfaring inden for ”det sorte fag”, og kender værdien af at kunne give faglig sparring til dine medarbejdere. Du har stærke lederegenskaber og godt kendskab til ledelse af timelønnede.

Du kender vigtigheden i at skabe resultater gennem medarbejdere, hvor fokus er på effektivitet, kvalitet og god trivsel. Du er løsningsorienteret, gennemslagskraftig og har et stort overblik, der gør, at du kan sikre, at procedurer og retningslinjer bliver overholdt. Du har gode samarbejdsevner og ser værdien i at løfte opgaverne i fællesskab for at holde produktionen kørende samtidig med at imødekomme vores kunders ønske om kvalitet, levering og ikke mindst fleksibilitet. Du har erfaring med LEAN – og dermed forståelsen for brugen af LEAN-værktøjer og gør brug af det i hverdagen.

Vi arbejder i NAV- så kendskab til dette vil være en fordel.

Sekura Cabins tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling med høje frihedsgrader i en virksomhed, der har fokus på udvikling. Du tilbydes en gage pakke, der svarer til dine kvalifikationer og jobbets krav. Vi tilbyder ydermere attraktiv bonusordning og flekstidsordning.

Vi ser frem til at høre fra dig
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 30 85 12 94.

Om Sekura Cabins A/S:
Sekura Cabins A/S i Randers designer, udvikler og producerer kabiner på OEM-basis til entreprenør- og industrikøretøjer, hvor ca. 99 % af produktionen går til eksport. Sekura Cabins A/S, der er i fortsat vækst, er ejet af et konsortium bestående af de hollandske investeringsfirmaer Foreman Capital og Standard Investment. Fabrikken har både design, udvikling og produktion i Randers, hvor der er ca. 155 beskæftigede.


Kontaktoplysninger

JKS Randers

Hospitalsgade 10, 2.

8900 Randers

Tlf: +45 86 44 07 50

randers@jks.dk


Kontaktperson

Anne-Marie Hviid Ekstrøm

Chefkonsulent

T:

M: +45 30 85 12 94

ahe@jks.dk

Arbejdssted

Randers
Søg job



Kontaktinformation
JKS

JKS
Vibenshuset
Lyngbyvej 2
2100 København Ø
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.36