23948sdkhjf
true

Seniorprojektleder til fremtidens energisystem

Gate 21 er blevet en af de førende grønne organisationer, der sammen med kommuner, regioner, virksomheder, forsyningsselskaber og forskningen tester og udvikler konkrete løsninger til et bæredygtigt Danmark.
Oprettet
Ansøgningsfrist
20. september 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

De kommende år bliver helt afgørende for at omsætte kommuners og regioners klimamål til konkret handling, og vi har brug for en ny, dedikeret, målrettet og samlende seniorprojektleder, der kan tage et af vores flagskibsprojekter og den grønne omstilling endnu længere. 

Energi på Tværs
Folketinget har vedtaget en klimalov med en målsætning om 70 procent reduktion i drivhusgasudledningen i 2030. Det kræver en gennemgribende forandring af energisektoren. Projektet ’Energi på Tværs’ samler kommuner og forsyningsselskaber om at finde vejen. I projektet er der udarbejdet en fælles strategisk energiplan og en handlingsplan ”Roadmap 2025”, som giver forslag til, hvordan 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber kan komme i mål. Der er særligt fokus på varmeplanlægning, nye energiformer, energibesparelser i boliger og kommunale bygninger, samt grøn mobilitet og kommunernes aktiviteter med opstilling af ladestandere til både kommunale og private biler.

Energi på Tværs er nu i sin tredje fase. Hvor der tidligere har været fokus på scenarieudredninger, dokumentation og analyse af mulige handlinger, er der nu fokus på den praktiske omstilling i kommunerne og samarbejde mellem kommunerne og forsyningsselskaberne. Energi på Tværs arbejder tæt sammen med hovedstadskommunernes ”VIP-projekter” på klimaområdet og DK2020-projektet. Mange kommuner har - eller er i gang med at udarbejde - DK2020-klimaplaner, som spænder over en bred række tiltag til at opnå CO2-reduktioner. Videndeling og erfaringsudveksling fra og gennem Energi på Tværs er derfor en vigtig brik i at nå kommunernes og forsyningsselskabernes klimamålsætninger.

Læs mere på Energi på Tværs | Gate 21

Din rolle
Som seniorprojektleder for Energi på Tværs får du ansvar for fortsat at udvikle og gennemføre projektet. Du har politisk tæft, stærke kommunikationsevner og handlekraft. Du kan skabe tværgående samarbejde om grøn omstilling og fremtidens energisystem på tværs af kommunegrænser og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet. 
Du skal kunne spænde over at forelægge for styregruppen - som består af 18 forsyningsdirektører og kommunale chefer - over praktisk samarbejde med energiplanlæggere, trafikmedarbejdere og udbudsjurister i kommunerne - til planlægningen og afviklingen af Energipolitiske Topmøder.  
Som seniorprojektleder får du et tæt samarbejde med styregruppen for Energi på Tværs samt dine kollegaer i teamet for Energiomstilling og i kommunikationsafdelingen i Gate 21. 

Du har

  • stærke kvalifikationer inden for projektledelse og netværksledelse - fx fra større projekter med mange partnere og underleverandører
  • et bredt kendskab til el- og varmesektoren, såvel som forståelse for energisystemerne og organiseringen i branchen
  • erfaring med organisering af energibesparelsesindsatser i boliger eller erfaring inden for elbiler og ladeinfrastruktur ift. kommuner og forsyningsselskabers rolle
  • stærke kvalifikationer til at skabe og understøtte samarbejde og partnerskaber, især i et politisk præget miljø med mange interessenter
  • erfaring med facilitering, vidensdeling, formidling og gode formidlingsevner i både skrift og tale 
  • interesse for projektudvikling og for at indgå i andre projekter om energiomstilling i Gate 21
  • ansvar for fremdriften af projektet, du vægter samarbejdsrelationerne højt og kan fungere som en samlende faktor i samarbejdet 
  • personlig integritet og dit engagement er tydeligt i både udviklings- og driftsopgaverne 
  • en relevant akademisk uddannelse, fx inden for energi og ledelse.

I Gate 21 får du:

  • en afgørende vigtig mission at møde ind til 
  • muligvis verdens bedste kolleger i programområdet Energiomstilling, som består af 10 medarbejdere, der smiler og griner med hinanden, selvom de løber stærkt
  • et dynamisk og alsidigt fagligt miljø i Gate 21 med engagerede og kompetente ildsjæle, der brænder for den grønne omstilling
  • en arbejdsplads med fokus på konkrete resultater, der har samfundsmæssig effekt og accept
  • et stærkt netværk til den grønne omstillings centrale aktører

 

Kontaktperson:
Programleder Lone Rasmussen Otte (25134694)
Projektleder Sidsel Birkbak (29372884)

Sådan ansøger du

Ansøg via den grønne knap herunder.



Søg job



Kontaktinformation
Gate 21

Gate 21
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund

Send til en kollega

0.078