23948sdkhjf
false

Teknisk Designer / Layouter med overblik

Har du erfaring med at tegne/færdiggøre 2D og 3D tegninger? Kender du til Revit? Har du overblik og arbejder du struktureret med høj kvalitet? Og trives du med at tingene går stærkt? Så skal du måske være Teknisk Designer hos os.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. juli 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Odense Kommune

Vi har gang i nogle store projekter, og der kommer hele tiden mere til. Blandt andet har vi to store projekter for Nyt OUH, som allerede er i fuld gang. Derfor søger vi nu en Layouter med stort overblik, som kan holde styr på de store anlægslayouts.

Vi arbejder primært i Inventor, men med de nye projekter mangler vi en specialist i Revit. Du bliver Revit-administrator og den primære person man går til, hvis der opstår problemer. Du skal derfor kunne navigere i, at mange ting skal løses samtidigt.

Vi venter gerne på den rette person, men for ikke at vente for længe, har vi gjort vores bedste for at beskrive hvad vi forventer af dig:

Stillingen:

  • Dine væsentligste opgaver bliver udarbejdelse af anlægslayouts og færdiggørelse af tegninger i 3D og 2D. Desuden vil der være konstruktion af løsninger til industrien og hospitalssektoren.
  • Du kommer til at have det overordnede overblik i store anlægslayouts, og supportere andre afdelinger med udskrifter og udsnit.
  • Du vil arbejde med kundespecifikke projekter, som tilpasses til hver enkelt behov.
  • Du kommer til at samarbejde tæt med kunder, underleverandører og de andre afdelinger i virksomheden, og kontakter dem direkte.
  • Du vil komme til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.

Du skal søge stillingen hvis du:

  • Har arbejdet mindst 3 år som Teknisk Designer/Layouter og lavet tekniske tegninger i 2D og 3D.
  • Er uddannet Teknisk Designer, Maskintekniker, Produktionsteknolog eller lignende.
  • Har et indgående kendskab til CAD-programmer som eksempelvis Inventor og Revit, da du primært kommer til at sidde med store layouter i Revit.
  • Kan holde det store overblik, er struktureret og evner at samle trådene.
  • Trives i en flad projektorganisation, og kan skabe tillid blandt kollegaer og samarbejdspartnere.

Derudover kommer du forrest i køen hvis du:

  • Udviser engagement og har en løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer.
  • Løser opgaverne med en høj faglighed, da kvalitet er en af vores fokuspunkter.
  • Har kendskab til robotteknologi og robotapplikationer.
  • Har en håndværksmæssig baggrund og forstår materialernes muligheder og begrænsninger. Vi arbejder primært med stål og elektriske komponenter, og derfor er en mekanisk eller elektrisk baggrund en fordel.

Om arbejdspladsen:

  • Vi har egen produktion i samme bygning som Konstruktionsafdelingen, og det giver dig rig mulighed for at dykke helt ned i teknologien.
  • Projektlederne står for det overordnede overblik i projekterne, og det sætter rammen for det tætte samarbejde du vil få med Softwareafdelingen og Montageafdelingen.
  • Vi arbejder i tværfaglige projektteams med løbende projektmøder, sparring og deadlines.
  • Du bliver del af en afdeling med godt sammenhold. Vi holder ofte konkurrencer og arrangementer, og så er der selvfølgelig også en kage-ordning.
  • Dine kommende kollegaer spænder bredt i erfaring og alder, men fælles for os alle er, at vi brænder for mekanik og produktion, og elsker at se det hele lykkedes.
  • Fælles for alle os der arbejder ved Gibotech er, stort engagement og en høj faglighed, der dagligt kommer i spil.

Opsummering:

Du tilbydes en afgørende rolle i afviklingen af vores største projekter til dato. Du kommer til at håndtere store anlægslayouts, og være go-to-person med det overordnede overblik. Du får dermed masser af ansvar og udfordringer.

Du får rig mulighed for at arbejde både alene og i teams, og skal skabe et tæt samarbejde med både kunder, kollegaer og leverandører.

Du bliver en del af en virksomhed med en stejl udviklingskurve, og får engagerede kollegaer i en afdeling med godt sammenhold.

Så hvis du er en dygtig Layouter med et par års erfaring, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Især i starten vil du opleve at tingene kommer i tilfældig rækkefølge, og derfor vil vi gerne høre, hvordan du vil håndtere det?

Sådan ansøger du

Ansøg via hjemmesiden:

https://www.gibotech.dk/job-i-gibotech/?hr=show-job/73343&locale=da_DK



Søg job



Arbejdssted
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontaktinformation
GIBOTECH A/S

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Danmark

Kathrine Stelzner Thygesen
Telefon: +45 65 95 82 62
Fax: 65959449


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.109