23948sdkhjf
true

Teamleder der brænder for Logistik

Har du lyst til at lede et team af engagerede kolleger med fokus på at levere høj kvalitet i logistikløsningerne samt give kunderne en god oplevelse hver dag?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Vores kunder udvider aftalerne med os, og derfor søger vi en ny kollega til logistikkontoret i Padborg, som sammen med de 6 øvrige medarbejdere i afdelingen skal løse de mange forskellige logistikopgaver.

Nagel-Group er en af de førende serviceudbydere i Europa inden for fødevarelogistik. På vores kontorer og terminaler i Danmark er vi ca. 450 medarbejdere, som hver dag arbejder på vores mission: ”at de rigtige fødevarer kommer frem til deres destination på den mest optimale måde og ved den rette temperatur”.

Stillingen er nyoprettet, og som teamleder vil du referere til vores Warehouse Manager. Din primære opgave bliver at sikre, at hverdagens opgaver fortsat bliver løst i højt tempo og med den kvalitet, vi er kendte for. Tilsammen udgør I teamet bag logistikydelser over for kunderne.
Det betyder samtidig også, at du vil have kundekontakt, og sammen med din leder er I det afgørende bindeled mellem kunder og logistik samt terminal.

Vi har fokus på digitalisering og konstant forbedring af vores processer, herunder i vores Warehouse Management System (WMS). For at skabe værdi for kunder og virksomhed og få succes i stillingen hos os, må din grundindstilling derfor gerne være:  ”Det finder vi en løsning på”.

Det forudsættes, at du har et godt overblik, og at du selvstændigt kan varetage de forskellige opgaver. Vi har rigtig travlt, og der er nok at se til i hverdagen – du skal derfor både kunne koordinere, indgå i teamets opgaver ved fravær og selv løse de udfordringer, som naturligt opstår.

Du vil få det faglige ansvar for opgaveløsningerne hos kollegerne på kontoret og have et tæt samarbejde med medarbejderne på terminalen. Du er løsningsorienteret og med en god kombination af overblik og sans for detaljer. Vi forventer, at du i høj grad kan bidrage til at forbedre vores interne processer, og at du er med til at effektivisere og optimere arbejdsgangene til fordel for både vores kunder, dine kolleger og dig selv.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Det faglige ansvar for opgaveløsningerne, herunder ansvar for fordeling af arbejdsopgaver, for bemanding ved fravær samt ferieplanlægning og ugemøder
  • Sikre korrekt lagerstyring og bedst mulig udnyttelse af vores Warehouse Management System
  • Deltage i implementering af kunder
  • Sikre korrekt afregning
  • Kontakt til fødevaremyndigheder
  • Indkøb af diverse produkter, herunder folie, etiketter og arbejdstøj
  • Deltagelse i skadesforebyggelse
  • Bidrage til at sikre vores IFS-certificering, herunder også opfølgning på egenkontrol
  • Oplæringsansvarlig for logistikelev


Det er helt afgørende, at du har flere års erfaring inden for logistik. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende jobfunktion og med de nævnte arbejdsopgaver. Det er ikke afgørende, at du har erfaring med personaleledelse, men at du tør springe ud i dette job og gerne tager det faglige ansvar.

Du skal være struktureret – ligesom du skal være omhyggelig og ansvarsbevidst. Du har det godt med at arbejde med deadlines, og dit fokus ligger på at skabe gode løsninger i tæt samarbejde med kunder og kolleger – både dine nærmeste kolleger på kontoret men også kollegerne på terminal og frysehus.

Som person er du positiv, og du ser muligheder frem for begrænsninger i vores travle hverdag. Derudover behersker du dansk, engelsk og/eller tysk.

Evner du også at være åben, rolig og humoristisk i de rigtige mængder, tør vi godt garantere, at du vil få en fantastisk tid hos os.  

Vi vil gerne høre fra kandidater, som hurtigt kan sætte sig ind i vores måde at arbejde på, som forstår at løse opgaverne, og som ikke er bange for at smøge ærmerne op.

Virksomheden tilbyder bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring, sundhedsordning og personaleforening.

Sådan ansøger du

Vi vurderer ansøgere løbende, og når den rigtige kandidat er fundet, lukkes søgeprocessen ned.
Søg stillingen via den grønne knap herunder.

Kontaktperson:
Marck Thorning+45 20 85 75 85



Søg job



Kontaktinformation
Nagel Danmark A/S
Thorsvej 19
6330 Padborg

Send til en kollega

0.141