23948sdkhjf
false

Målrettet mediekonsulent med stort salgsdrive til Odense

Nordiske Medier er Skandinaviens største B2B mediebureau med 54 målrettede medier i Skandinavien.
Oprettet
Ansøgningsfrist
29. april 2021
Forventet start
1. maj 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Odense Kommune

Medier, der har til formål at agere informations- og kommunikationskanal mellem branchefolk inden for en bred vifte af erhvervsgrupper som byggebranchen, søfart, plejesektoren, motorbranchen samt jern- og maskinindustrien.

Det er her erhvervslivet orienterer sig om, hvad der rører sig. Det er her brancher videndeler, opdaterer og gør sig synlige i markedet.

Nordiske Medier søger lige nu en mediekonsulent med stort salgsdrive til afdelingen i Odense.

Om stillingen
Som mediekonsulent bliver dine primære opgaver opsøgende salg via telefon samt udarbejdelse af tilbud. Du har løbende opfølgning på såvel den eksisterende kundeportefølje, ligesom du opsøger nye kunder. Du bliver en del af et stærkt kollegialt hold, som sammen med den daglige leder også understøtter dig i en oplæring i jobbet. Vi har det sjovt i vores travle hverdag, og det bliver aldrig trivielt.

Du er selv med til at sætte dagsordenen og skal i samarbejde med kollegaerne gennemføre salgsaktiviteter med henblik på at fastholde og øge omsætningen samt styrke kundetilfredsheden.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier ”Åbne”, ”Modige”, ”Passionerede” og ”Ordentlige”. Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Om dig
Som mediekonsulent forventer vi, at du er udadvendt og har en overbevisende adfærd. Du har salgsdrive og formår at skabe gode relationer til kunderne. Derudover er du ambitiøs og klar til at løfte din salgskarriere med et job udover det sædvanlige. Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • er resultatorienteret, arbejder målrettet og er selvkørende
  • formår at sætte dig i kundens situation og sammensætte løsninger ud fra kundens behov
  • tror på dig selv og ikke er bleg for at ”sparke døren ind”
  • er ihærdig, loyal, struktureret og god til at kommunikere.

Nordiske Medier tilbyder

  • ansættelse i en innovativ, ambitiøs og førende mediekoncern
  • en spændende og alsidig hverdag
  • en moderne virksomhed i konstant vækst
  • et uformelt arbejdsmiljø hvor dine idéer og forslag vil have indflydelse
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • dedikerede og dygtige kolleger

Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordjyskemedier.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn efter kvalifikationer med attraktiv bonusordning og pension. Der er 3 måneders prøvetid i stillingen.

Jobbet udføres fra Nordiske Mediers afdeling i Odense.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgs- og afdelingsleder Peter Aagaard Nielsen på telefon 26 79 49 17 eller pan@nordiskemedier.dk

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk senest 29. april 2021 og mærk den ”Mediekonsulent – Odense”.  Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.



Søg job



Kontaktinformation
Job i Fokus
c/o Nordiske Medier A/S
Mimersgade 47, 5. sal
2200 København N
Danmark

Aalborg Admin


Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.125