23948sdkhjf
true

Produktionskoordinator

Har du fokus på høj kvalitet, det gode håndværk og kan du lide at være en del af et ambitiøst team og udvikle dine faglige kompetencer?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Brdr. Krüger har produceret kvalitetsmøbler i 135 år og kombinerer i dag de stolte traditioner indenfor snedkerfaget med moderne produktionsmetoder. Vi er en ambitiøs virksomhed i vækst, hvorfor vi konstant udbygger vores produktion. Se mere om Brdr. Krüger her.

Produktionskoordinatoren refererer direkte til driftslederen og har det daglige ansvar for, at produktionen forløber gnidningsfrit. Du indgår i et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse og deltager aktivt i indfrielsen af vores strategiske mål. Dit fokus er at sikre en stabil daglig drift.


Dit ansvarsområde omfatter:

  • Planlægning af produktionen med fokus på høj kvalitet samt overholdelse af leveringstider.
  • Koordinering af produktionen sammen med dine ca. 30 kollegaer i produktionen.
  • Du vil være det koordinerende holdepunkt, men ikke have personaleansvar.
  • Selvstændigt identificere og implementere procesforbedringer.
  • Indgå i arbejdet med implementering og udbygning af IoT og robotteknologi i produktionen


Din profil

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med produktionsstyring og kendskab til træforarbejdning, men det er ikke et krav. Du har en relevant teknisk uddannelse og har gerne indgående kendskab til CNC-bearbejdning.


Vi forventer at:

  • Du er analytisk velfunderet og har indsigt i det samlede flow i en produktionsvirksomhed.
  • Er meget struktureret og detaljeorienteret
  • Du har fokus på at skabe gode resultater, herunder kvalitet og produktivitet. Det er naturligt for dig at deltage aktivt i driften, og du tager gerne selv ”arbejdshandskerne på”, hvis situationen kræver det.
  • Du har forretningsmæssig forståelse, er proaktiv og har en naturlig gennemslagskraft.
  • Du evner at navigere i et travlt miljø med korte deadlines, men samtidig formår du at bevare overblikket.
  • Du har eventuelt erfaring med LEAN eller andre optimeringsmetoder.
  • Du har IT som et primært værktøj i din opgaveløsning, og det er et must, at du er stærk i Excel og har kendskab til ERP-systemer – gerne Microsoft Business Central.


Hvad vi tilbyder:

  • Du får stor indflydelse på jobindholdet i en yderst dynamisk virksomhed
  • Du kommer til at arbejde med nogle af de bedste håndværkere i Danmark
  • Du kommer til at arbejde med et førsteklasses brand og danske designklassikere
  • Du vil komme til at arbejde med den nyeste produktionsteknologi


Stillingen er med henblik på fastansættelse på fuldtid.
Løn forhandles efter kvalifikationer.

Sådan ansøger du

For mere information kontakt venligst Rasmus Vestergaard pr. mail:
rasmus@brdr-kruger.dk
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.



Søg job



Kontaktinformation
Brdr. Krüger Trædrejeri A/S
Walgerholm 20-22
3500 Værløse

Send til en kollega

0.062