

Projekteringschef
Som projekteringsleder hos Adsbøll Entreprise vil du få mulighed for at få afgørende indflydelse på tilgangen og måden hvorpå vi projekterer i Adsbøll Entreprise. Med udgangspunkt fra kontoret i Kolding, vil du blive en del af et dynamisk team, hvor din rolle vil være en overordnet supportfunktion til produktionen. Samtidigt kan du se frem til at blive en del af et team, hvor fællesskab, nytænkning, udvikling og digitale initiativer er med til at støtte op om virksomhedens vækst.
Opgaven
Vi forventer, at du kan og har lyst til at udvikle projekteringskoncepter og –standarder for vores projekter. Samtidigt skal du sikre, at projekterne lever op til bygherrens ønsker og krav og i den forbindelse vil du skulle arbejde tæt sammen med projektudvikling, som har været involveret fra de indledende projekttanker og -kontakter. Samarbejdet fortsætter med dine kolleger i produktionen i relation til projekteringsfasen.
Derudover stiller rollen krav til, at du har erfaring med og lyst til at håndtere følgende opgaver:
- Analysere projektmateriale til optimering af løsninger og risikominimering
- Deltagelse i projekteringsfasen sammen med projektledere mhp. sparring og træning
- Medvirke til og deltagelse i relation bygherrekontakt og –møder
- Ansvarlig for indarbejdelse af bygbarhed med afsæt i aftalt økonomi, drift og kundetilfredshed
- Support til projektudvikling i salgsfasen
- Medvirke til værdi- og projektoptimering i salg, kalkulation, indkøb og produktion
- Udfordre optimal produktionsplan og tid, således effektiviteten sikres
Vores sætning - Altid Konstruktiv – er et løfte vi giver hinanden. Vi ønsker at være en kompetent samarbejdspartner, som leverer som aftalt. Vi forventer, at du ligesom os, trives ved og sætter stor pris på ordentlighed og gode værdier.
Din profil
Du har en relevant teoretisk uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling med projekteringsledelse. Du har en stærk faglig indsigt og kompetence inden for byggeri. Samtidigt, er du innovativ og nysgerrig når det gælder byggerelaterede løsninger – og du ved, hvad der skal til for at drive et økonomisk bygbart projekt. Du tænker konceptuelt, detaljeorienteret og struktureret. Din profil udstråler involverende gennemslagskraft, organisatorisk overblik og positivitet. Ligesom os, drives du af at være konstruktiv og løsningsorienteret.
Sammen bygger vi videre på din karriere
Det er vigtigt, at du oplever arbejdsglæde i din hverdag hos os, og derfor er vi optaget af din trivsel og udvikling.
Sådan ansøger du
Kontakt os
Kim Mosgaard
Produktionsdirektør
E-mail
3070 4261
3070 4261
Vi afholder løbende samtaler.