23948sdkhjf
true

Kvalitetschef med ansvar for CSR

Kan du sikre, kvaliteten er intakt, når nye produkter går fra produktudvikling til masseproduktion? Vil du være med til at gøre vores produktion mere bæredygtig?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Som internationalt og anerkendt brand med egne produktionsfaciliteter ved vi, at både kvalitet og FN’s verdensmål står højt på forbrugernes ønskeliste. Derfor søger vi en kvalitetschef, der kan sit håndværk. Du kommer til at drive indsamling af data og dokumentation, der skal konverteres om til konkrete indsatser. Målet er at forbedre produkternes kvalitet og samtidig bringe bæredygtigheden ud i alle kroge af koncernen.

Innovation Living Group består af flere forskellige brands indenfor polstermøbler. Specielt kendt er Innovation Living™, som er en af verdens førende producenter af multifunktionelle møbler med speciale i sovesofaer. Med udgangspunkt i de stolte, danske designtraditioner sammensætter vi hvert år nye kollektioner, som afsættes gennem vores mere end 1500 forhandlere i 86 lande. Vi er 400 medarbejdere fordelt i Danmark, USA, Ukraine og Kina. Med hovedkontoret i Randers som udgangspunkt vil jobbet indbefatte løbende rejseaktivitet til koncernens produktionssites.

Høje ambitioner i et nyt setup

Stillingen er nyoprettet og med reference til vores CEO. Du får ansvaret for løbende at udvikle og implementere de ændringer og forbedringer, der er nødvendige for at indfri vores kvalitets- og CSR-ambitioner – primært på vores egne produktionssites men også hos underleverandører.

Du vil blive knyttet til vores koncern Supply Chain. Produktudvikling vil ligeledes være en afgørende samarbejdspartner, der ligesom Supply Chain spiller en central rolle i virksomheden og har en bred kontaktflade internt og eksternt.

Der er knyttet en reklamationsmedarbejder til teamet, som vil referere til dig, ligesom de lokale kvalitetschefer og kvalitetsmedarbejdere refererer fagligt til dig. Sammen sikrer I den detaljerede kvalitetsgennemgang for de enkelte arbejdsprocesser på virksomhedens forskellige produktionssites og driver den grønne dagsorden for hele værdikæden, herunder specifikke miljøkrav på råmaterialer og vedligehold af diverse certifikater.

Dit ansvarsområde

I og med at stillingen er ny, har du selv indflydelse på udviklingen af din rolle og dit ansvar, men ansvarsområdet for Kvalitetschefen omfatter eksempelvis gennemførelse af ”Company Audits” som AMFORI (BSCI og BEPI). Du fremlægger nye initiativer til forbedring af vores kvalitet og miljø i koncernen, som du efterfølgende selv konkret medvirker til at sikre implementering og fastholdelse af. Du får også ansvaret for at indhente og vedligeholde virksomhedens forskellige certifikater på produkt- og råvareniveau.

Konkret vil du få succes, når:

  • Bindeleddet mellem produktudvikling og masseproduktion er styrket
  • Reklamationsprocessen drives gennem løbende fordringer og efter PDCA-hjulets principper
  • Der er etableret konkrete KPI´er, der lever på alle koncernens produktionssites og har tilfredsstillende trends
  • Der er etableret solide LEAN-processer, der sikrer en konstant tilfredsstillende kvalitet for de enkelte arbejdsprocesser i hele værdikæden
  • Du har implementeret interne og eksterne audits og stikprøvekontroller i hele værdikæden
  • Der er overblik over relevante certifikater på materialer (træ, tekstiler m.m.), færdigvarer (brandtests) samt processer
  • Du selvstændigt implementerer og vedligeholder de udpegede initiativer og certificeringer

Jobprofil
Du har erfaring fra en lignende stilling, er uddannet eller har arbejdet indenfor tekstil- eller møbelindustrien og har erfaring med kvalitetsarbejde, således at du med dine polsterkompetencer konkret kan forbedre og sikre kvaliteten på de enkelte møbler. Du har derfor formentlig en baggrund som møbelpolstrer eller lignende, gerne suppleret med LEAN-erfaring. Du har indsigt i, og forståelse for, CSR-dagsordner, miljø og certificering. Du formår at sætte dig ind i, og ikke mindst selvstændigt, at tolke tekniske/juridiske beskrivelser og formularer på dansk og engelsk. Det er med andre ord ikke altafgørende, at du kender til de specifikke certificeringer og brandkrav i branchen, men du skal via din baggrund vide, hvem du kan sparre med for den vej rundt at få succes med at skabe klarhed og retningslinjer for virksomheden indenfor dit ansvarsområde.

  • Du trives med selvstændigt ansvar og kan håndtere mange ting på én gang
  • Du er analytisk, struktureret og detaljeorienteret
  • Du er selvkørende, løsningsorienteret og dygtig til at samarbejde
  • Du har en god teknisk og juridisk forståelse
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder dig
En stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt, i en international virksomhed med en flad uformel organisation med korte kommandoveje, nærværende ledelse og sparring.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og beslutter os så snart, at vi har fundet den rette profil. Har du lyst til at være en del af Innovation Living™ og være med i en spændende udvikling, hvor du kan sætte dit præg og gøre en forskel, så send din ansøgning og CV via linket her i annoncen. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte vores CEO Kristian Snoghøj på tlf.: 4080 2410.

Opstart: snarest

Ansøgningsfrist: 13.11.20

Læs mere om Innovation Living™ på vores hjemmeside www.innovationliving.com

Søg job



Kontaktinformation
Innovation Living A/S
Blommevej 38
8900 Randers

Send til en kollega

0.156