23948sdkhjf
true

Projektleder, der tør bevæge sig ud på uudforsket terræn arm i arm med kunden

Vi udfordrer dig. Du skal lede installationstunge byggerier, der kræver, at du bevæger dig ud på uudforsket terræn arm i arm med kunden for at sikre, at projektet kommer sikkert i hus.
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. september 2020
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Allerød Kommune > Hovedstaden

Når kunden siger, at de skal have det bedste af det bedste, skal de i virkeligheden have det, der er bedst for deres økonomi og det specifikke projekt. Løser vi opgaven tilfredsstillende - både for kunden og for os selv, kommer kunden igen. Det skal du sikre.

Har du flere års erfaring som projektleder med installationstungt byggeri og lyst til at udvikle dig, er det dig, vi har brug for. Se frem til at blive en central person for vores projekter og kunder med komplekse installationer. 

Dine hovedopgaver bliver at:

  • Analysere, forstå og omsætte kundernes behov og ønsker
  • Tage ansvar i at yde bedst mulig rådgivning til kunden – ”dare to advice”
  • Sikre kvalitet, tid og økonomi i de projekter, du er ansvarlig for
  • Koordinere og sikre et tæt og godt samarbejde med partnere og interessenter
  • Sikre god ledelse og engagement i dine projekter og sparre med dine projektdeltagere
  • Følge op på kundetilfredshed og kvalitet i dine projekter
  • Anvende dit stærke netværk til at videreudvikle vores gode kunderelationer og deltage i det løbende salgsarbejde

Rådgiver med lys i øjnene og ro i maven

Du er ingeniør og har trådt dine spor i det faglige miljø samt opbygget erfaring med alle aspekter af projektledelse enten fra en anden rådgiver eller fra industrien.

Som person har du lys i øjnene og en god portion humor. Du evner at arbejde struktureret med stor selvstændighed, overblik og ro i maven. Du er god til at samarbejde med kollegaer og kunder i et projektforløb og har en positiv tilgang til at løse problemer og omskiftelige opgaver. 

Du tør sætte retningen og har en proaktiv indstilling til dit arbejde. Du kommunikerer godt på dansk og engelsk både på skrift og i tale. 

Om os og vores hverdag

Du kan se frem til at blive en del af forretningsenheden Building East Technical Design (BYTE), der med 130 medarbejdere primært arbejder med komplekse installationsopgaver i forbindelse med hospitaler, laboratorier, procesindustri og andre industrielle byggerier.

Fx har vi senest arbejdet med at projektere det nye Børnerige på Rigshospitalet og Danmarks første højhusvandværk på Frederiksberg i et stærkt samarbejde internt i NIRAS på tværs af geografi og faglighed.

NIRAS er en af de førende og største byggerådgivere i Skandinavien. Vi brænder for at skabe værdi for kunden med de bedste løsninger og i et udviklende samarbejde. Det giver en spændende og udfordrende hverdag, hvor dagene er forskellige, og hvor du hurtigt får opbygget et stort internt netværk og bliver involveret i tværgående projekter og udvikling.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en velfungerende forretningsenhed, hvor faglighed og de rigtige løsninger er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig sammen med dine kollegaer gennem spændende og fagligt udfordrende projekter. Vi har et uformelt og velfungerende socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente og erfarne kolleger, du kan spørge til råds bl.a. projektdirektør Erling Ketelsen. Vores samarbejde er præget af en god holdånd med en åben og ærlig kommunikation.

Vi lever verdensmålene

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og, ikke mindst, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

 NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.300 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 25 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Sådan ansøger du

Ring, og lad os tale om mulighederne

Lyder det som noget for dig, så lad os tale om mulighederne. Du er meget velkommen til at ringe til forretningschef Lene Holst Kjærgaard på tlf. 2128 7303 eller forretningschef Michael Rasmussen på tlf.  2171 2316. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte og online her på niras.dk ved at klikke på linket under ”Søg Job”.

Ansøgningsfrist: 30. september 2020.



Søg job



Kontaktinformation
Niras
Sortemosevej 19
3450 Allerød

Send til en kollega

0.078