23948sdkhjf
true

Sektionschef med ansvar for myndighedsudøvelse i Søfartsstyrelsen

Vil du være med til at sikre sejladsen i de danske farvande? Er du god til at skære en kompliceret sag ind til benet og sætte retning for arbejdet? Kan du holde mange bolde i luften på samme tid? Så er du måske vores nye sektionschef, som skal lede vores sektion ”Navigation og Information” i afdelingen ”Sikre Farvande”.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

Om jobbet
Vi søger en chef til sektionen ”Navigation og Information”, som beskæftiger sig med regulering af afmærkning til søs, regulering af- og tilsyn med lodsområdet, nautisk sagsbehandling af eksempelvis ulykker til søs, tilladelse til aktiviteter på havet og vragsager. Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens afdeling ”Sikre Farvande” og består af syv medarbejdere og dig.

Du skaber med din faglighed og dine lederevner en sikker drift og kompetent sagsbehandling samt trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Du er ligeledes udviklingsorienteret, da sektionens arbejdsområder løbende kræver, at du kan udfordre det eksisterende samtidig med, at respekten for fagligheden og helheden bevares.

En af dine væsentligste arbejdsopgaver for øjeblikket vil være det igangværende servicetjek af reguleringen af lodsområdet, ligesom andre komplekse analyser og beslutningsoplæg fra tid til anden vil kræve din opmærksomhed i såvel selve processen som sagernes konkrete indhold.

Dine sager vil knytte sig til afdelingens myndighedsopgaver på lodsområdet samt i kyststatsdomænet, hvor afdelingens fokus er at sikre et fortsat højt niveau af sejladssikkerhed i de danske farvande. Du vil dermed få indflydelse på myndighedsudøvelse og lovgivning på to komplekse maritime områder.

Sektionens sager vil oftest skulle løses i samarbejde med Søfartsstyrelsens øvrige afdelinger, andre styrelser eller eksterne interessenter. Dette kræver gode samarbejdskompetencer samt at du en god formidler af dit stof.

Om dig
Du har sandsynligvis en relevant samfundsvidenskabelig eller maritim uddannelse samt ledelsesmæssig erfaring. Du skal evne at samarbejde med mange faggrænser og sikre et højt niveau i opgaveløsningen. Vi forventer, at du med din høje faglighed proaktivt og skarpt kan uddrage, analysere og konkludere på sagens væsentligste substans og kan skabe retning og rammer for sektionens arbejde. Vi forventer også, at forvaltningsmæssig korrekt drift falder dig naturligt.

Det er vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner og personlig gennemslagskraft. Du har ligeledes stærke formidlings- og kommunikationsevner både på skrift og i tale.

Vi lægger derudover vægt på, at du kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø.

Om os
Søfartsstyrelsen arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerhed til søs. Det gør vi både nationalt og internationalt og i tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum.

Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, hvor vi har en spændende og travl hverdag, et stærkt kollegaskab, en uformel omgangstone og masser af faglige udfordringer.

Om ansættelsen
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

Stillingen er fuldtid med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. maj 2020.

Vi du vide mere?
Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Thorn på telefon 72 19 63 78 eller afgående sektionschef Jens-Christian Hedegaard Holm på telefon 91 37 60 72.

For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk

Sådan ansøger du

Ønsker du at søge stillingen?

Så klik på knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: www.soefartsstyrelsen.dk/OmOs/Job/LedigeStillinger/

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 23. februar 2020.

Vi forventer at påbegynde samtalerne i uge 10. Du kan forvente, at vi anvender tests i rekrutteringsprocessen.



Søg job



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Caspar Brandts Plads 9
4220 Korsør

Send til en kollega

0.078