23948sdkhjf

Alsidig medarbejder til bogholderi, administration, HR og kvalitetsarbejde (Silkeborg)

Har du nogle års erfaring med regnskab og bogholderi, og ønsker du et bredt job med mange forskellige opgaver, hvor du skal kunne holde mange bolde i luften på samme tid? Så er du måske vores nye medarbejder. Dansk Energirådgivning A/S er Danmarks førende, uafhængige energirådgivningsvirksomhed med en markedsandel på over 23% af Danmarks samlede realiserede energibesparelser. Vi har travlt og søger derfor en dygtig kollega til vores ADM-team, som er en central funktion i virksomheden, hvor vi har ansvaret for økonomi, bogholderi, administration, HR og IT.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. juni 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Silkeborg Kommune > Midtjylland

Dine opgaver vil som udgangspunkt omfatte:

  • Bogføring, debitor- og kreditoropgaver, likviditetsstyring, deltagelse i kvartals- og årsafslutning samt andre forefaldende økonomi-opgaver
  • HR-opgaver, lønkørsel og adm. af personale og politikker, intern kommunikation, intro af nye medarbejder mv.
  • Kvalitetsarbejde, ISO og vedligeholdelse af kvalitetshåndbog
  • Administrative opgaver

 

Dine kompetencer og baggrund:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling, så du efter en kortere introduktion kan være selvkørende
  • Du er sikkert uddannet inden for regnskab, revision eller økonomi og har mindst 3 års erfaring fra en regnskabsafdeling
  • Du er rutineret bruger af Officepakken - især Excel og evt. C5
  • Du værdsætter rutineopgaver såvel som mere komplekse opgaver på et højere fagligt niveau
  • Du er velformuleret på dansk og har styr på grammatik og sprogrigtighed. Desuden skal du kunne begå dig på engelsk og gerne tysk.

Som person er du robust, fleksibel, omstillingsparat, udadvendt og har gå-på-mod. Det er også vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Sådan ansøger du

Vi tilbyder:

En hverdag i et spændende og livligt konsulenthus inden for den dynamiske energibranche. Her kommer du til at arbejde sammen med dygtige kollegaer i et uhøjtideligt fagligt miljø.

Er du interesseret?

Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. referencer til HR@dk-energi.com mrk. ADM.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler med henblik på snarest mulig ansættelse og tiltrædelse.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Økonomidirektør Hans-Henrik Døssing på mobil 5183 5719 eller på e-mail til HR@dk-energi.com

Virksomheden

Dansk Energirådgivning A/S er en privat, uvildig rådgivningsvirksomhed med hovedkontor i Silkeborg og kontor i Odense. Virksomheden blev grundlagt i 2007 og er i dag Danmarks førende energirådgivningsvirksomhed.

Vi er ca. 40 energispecialister, primært maskinmestre, ingeniører og biologer, som hver dag arbejder for at skabe innovative energispareprojekter, der bidrager til den grønne omstilling



Send til en kollega

0.071