23948sdkhjf
Byggeriets Uddannelser

Souschef til Byggeriets Uddannelser

Byggeriets Uddannelser søger en souschef til et spændende fuldtidsjob i uddannelsessekretariatet. Som souschef vil du komme til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger og udvalg omkring servicering, administration og udvikling af en række af Bygge- og Anlægsbranchens erhvervsfaglige uddannelser.
Oprettet
Ansøgningsfrist
7. januar 2019
Forventet start
1. februar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Dit primære ansvarsområde bliver i første omgang:
At stå for ledelse og administration af den daglige betjening af de eud-relaterede udvalg – både hvad angår de formelle opgaver for disse, men også udvikling af Skills, praktikpladsopsøgende initiativer, undervisningsmaterialer, udviklingsprojekter m.m. Arbejdsopgaverne løses i sekretariatet med uddannelseskonsulenter og administrative kollegaer, samt med en række faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg, ministerie- og skolekontakter rundt i hele landet.
Dertil indgår du i det daglige ledelsesteam i forhold til at drifte og udvikle Byggeriets Uddannelser som organisation.

Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest muligt af disse udsagn:

  • Du har en grundlæggende viden om erhvervsuddannelsesområdet.
  • Du har ledelseserfaring dækkende flere faggrupper samtidigt.
  • Du kan håndtere driftsmæssige og administrative opgaver og processer.
  • Du har en videregående uddannelse evt. kombineret med en bygge- og anlægsfaglig uddannelse.
  • Du kan både deltage i tværgående opgaver og arbejde selvstændigt.
  • Du kan indgå i en uddannelsespolitisk sammenhæng med blik for hensyn til et partstyret samarbejde.
  • Du kan indgå i og lede udviklingsorienterede projekter, herunder gennemføre og skriftligt afrapportere analyser, evalueringer og udviklingsopgaver.
  • Du skal kunne se og skabe relationer på tværs af uddannelsestyper (erhvervsuddannelser, videregående uddannelser mv.), både internt i sekretariatet og eksternt

Interesseret:
Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Linda Plougmann på lp@bygud.dk
Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 7. januar 2019 kl. 08.00.
1. ansættelsessamtale finder sted tirsdag den 15. januar 2019 og 2. ansættelsessamtale finder sted den 21. januar 2019, med henblik på forventet tiltrædelse fra den 1. marts 2019.
For yderligere oplysninger kontakt: Sekretariatschef Torsten Lindum Poulsen på tlf. 35 87 87 39
Alle ansøgninger vil blive behandlet diskret, gennemgået af et ansættelsesudvalg og opbevaret sikkert indtil 1. juni 2019 hvorefter de vil blive slettet.

Byggeriets Uddannelser er etableret af Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Byggeri med det formål at samle kræfterne på bygge- og anlægsområdet, for derigennem at opnå større gennemslagskraft for byggeriets uddannelsesmæssige synspunkter. Sekretariatet servicerer en række udvalg, der har uddannelsesansvaret for en lang række erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Sekretariatet har 24 medarbejdere.

Sådan ansøger du

Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
Byggeriets Uddannelser
Bygmestervej 5, 2.
2400 København NV

Send til en kollega

0.169