Røde Kors

Corporate engagement manager

Kan du skabe værdi for Røde Kors og vores største erhvervspartnere?
Oprettet
Ansøgningsfrist
14. februar 2018
Forventet start
1. marts 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Vi søger en corporate engagement manager, som kan skabe engagement og støtte i tæt samarbejde med vores loyale erhvervspartnere, som tæller nogle af landets største virksomheder i detailsektoren

Røde Kors er i top blandt danskernes foretrukne humanitære organisation med en klar ambition om at være den mest attraktive samarbejdspartner for erhvervslivet. Derfor søger vi nu en corporate engagement manager til at løfte håndteringen af vores største erhvervspartnerskaber.

Gennem de seneste år er støtten til Røde Kors’ arbejde via både små og store erhvervspartnere vokset. For at sikre denne udvikling, og Røde Kors position som en attraktiv og professionel samarbejdspartner, skal vores kommende corporate engagement manager arbejde fokuseret med optimering af de eksisterende erhvervssamarbejder i detailsektoren.

Målet er at skabe et betydeligt erhvervsengagement og fundraising- og brandingværdi for både Røde Kors og virksomhederne. Det er derfor en fordel, at du har erfaring fra detailsektoren.

Dine arbejdsopgaver

Stillingen som corporate engagement manager er en ny stilling i fundraising & marketing-afdelingens erhvervssektion, som har ansvaret for at skabe de mest optimale muligheder for, at virksomheder støtter og engagerer sig i Røde Kors’ arbejde. Det bliver din opgave, at sikre de aftalte fundraising- og kampagneaktiviteter gennemføres i samarbejde med virksomhedspartneren, og at vi i fællesskab når de ønskede resultater.

Med denne stilling får du mulighed for at skabe meget tydelige fundraising- og brandingresultater, når et produktsamarbejde udvikles, en fælles kampagne rulles ud eller når katastrofen rammer og Røde Kors’ største virksomhedspartnere aktiveres ud i de yderste medarbejder- og kundeled.

Røde Kors erhvervspartnere tæller både leverandører, franchisebutikker og detailkæder. Med din erfaring fra detailsektoren kan du gøre processerne mere agile og effektive, samt sørge for at partnerskaberne forankres og drives, så de skaber størst værdi.

Du tilbydes en alsidig og selvstændig rolle på et stærkt hold, med mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne og de løsninger, som sætter gang i salget og får Røde Kors ud til kunderne. Her er det afgørende, at du kan tænke kreativt, når du fx besøger den enkelte butik og sammen med indkøbs- og marketingchefen finder løsninger til optimering af produkt- og kampagnesamarbejder.

Du er både resultatorienteret og vellidt med de menneskelige egenskaber, som opbygger gode relationer og det engagement, som skaber merværdi for både virksomheden og kunderne, som gør en forskel for Danmarks og verdens udsatte og nødlidende mennesker.

Din profil

  • Du har 3-5 års erfaring og dokumenterede resultater fra detailsektoren
  • Du har erfaring med optimering af produktsalg og marketing
  • Du kan drive og afslutte projekter og kampagner
  • Du har et relevant netværk af indkøbere og leverandører, som du kan bringe i spil
  • Du har indsigt i markedstrends og virksomheders økonomiske rationaler og forretningsgange
  • Du har blik for kreative løsninger i en kompleks organisation og virksomhed
  • Du kan konkretisere dine ideer til koncepter og optimere samarbejdsaftaler, som skaber maksimalt udbytte for Røde Kors og vores samarbejdspartnere
  • Du er udadvendt med overbevisende præsentationsevner
  • Du kan repræsentere Røde Kors i overensstemmelse med vores værdier, holdninger og brand

Din kommende arbejdsplads

Som corporate engagement manager bliver du repræsentant for et solidt brand skabt af en utrættelige indsats for nødlidende mennesker overalt i verden gennem mere end 150 år. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er verdens største humanitære organisation med 17 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.

Dine ansættelsesvilkår
Du bliver en del af Røde Kors’ fundraising & marketing afdelingen og en af syv medarbejdere i sekstionen for erhvervs- & ambassadørrelationer, med reference til sektionslederen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC og ligger mellem kr. 38.300 – 43.600 inklusiv tillæg og pension, afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Carl Gustav Klemmed Lorentzen på tlf. 2880 1862 eller mail calor@rodekors.dk

Stillingen forventes besat den 1. marts 2018.

Ansøgningsfrist er den 14. januar 2018, og vi forventer at gennemføre interviews mellem den 19. og 26. januar 2018. Stillingen søges via vores hjemmeside www.rodekors.dk/job.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

Send til en kollega

0.099