Intern, teknisk sælger af maleanlæg

Til at bistå salgschefen og den øvrige salgsafdeling i ind- og udland søger vi en teknisk dygtig intern sælger til vores kontor i Holsted, som skal deltage i salget af teknisk komplekse løsninger til kunder worldwide.
Oprettet
Ansøgningsfrist
28. oktober 2017
Forventet start
1. december 2017
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Vejen Kommune > Syddanmark

Er du vores nye interne, tekniske sælger af maleanlæg?
Vores maleanlæg sælges worldwide til en lang række forskellige kunder indenfor plast-, metal- og træbearbejdning. Til at bistå salgschefen og den øvrige salgsafdeling i ind- og udland søger vi en teknisk dygtig intern sælger til kontoret i Holsted.

Opgaver
Som intern sælger arbejder du med at udarbejde anlægslayouts og tilbud til vores kunder, hvilket kræver en udpræget forståelse for teknisk komplekse løsninger og deres sammenhæng i store projekter.

Der kan ligeledes forekomme kortere rejser og deltagelse i kunde- og leverandørmøder samt messer i ind- og udland.

Uddannelse og baggrund
Den optimale ansøger har baggrund i teknisk salg indenfor ventilationsbranchen som ventilationsentreprenør, komponentleverandør til branchen eller lignende.

Din uddannelse kan være eksporttekniker, eksportingeniør eller lignende.

Du kan dog uden problemer have anden baggrund eller uddannelse, da det overordnet er vigtigst, at du trives med kundekontakt og har flair for at forstå ny teknik og nye begreber.

Sprogkundskaber
Du formulerer dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Kan du derudover begå dig på tysk eller et andet fremmedsprog er det en fordel.

IT-kundskaber
Du er erfaren bruger af Office-pakken og AutoCAD. Erfaring med Inventor er en fordel.

Personlighed
Vi forventer en hårdtarbejdende, udadvendt og positiv person med et smil på læben, som er i stand til, både per telefon og personligt, at indgå i positive relationer til en lang række forskellige kunder og leverandører.

For at få succes i stillingen er det desuden vigtigt, at du er i stand til at skabe dig et godt overblik over dine opgaver og arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder

  • en fuldtidsstilling på vores kontor i Holsted i et team af engagerede og veluddannede kolleger
  • en udfordrende hverdag, hvor du skal deltage i salget af teknisk komplekse løsninger
  • ansættelse i en solid, positiv og travl virksomhed med vækstpotentiale og et godt arbejdsmiljø
  • en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
  • gode udviklingsmuligheder i takt med firmaets vækst.

Vi søger en person til tiltrædelse hurtigst muligt, og vi vil løbende gennemse ansøgninger og afholde samtaler.

Spørgsmål kan rettes til salgschef Kim Fabrin på kpf@moldow.com eller +45 75 39 26 44.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til: mail@moldow.com, mærket ”Intern sælger”.

Se også stillingsopslaget på vores hjemmeside.






Kontaktinformation
Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Moldow A/S

Kim Fabrin
Telefon: +45 20757004
Fax: 75393155


Se hjemmeside

Se hele profilen

Send til en kollega

0.093