23948sdkhjf

Ledelse af hybridarbejde – på 3 timer

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

Skal du lede et team eller en afdeling, hvor nogle arbejder hjemmefra og andre er på den fysiske arbejdsplads? På dette intensive kursus bliver du klar til at lede hybridarbejde.

Rigtig mange ledere har lige nu behov for værktøjer til hybridledelse – altså den situation, hvor nogle af medarbejderne arbejder skiftevis på arbejdspladsen og hjemme. Det kan få betydning for ledere såvel som medarbejdere, der kan stå tilbage med spørgsmål som:

  • Hvordan bevarer man motivationen, når man ikke møder hinanden fysisk?
  • Hvad skal man som leder gøre anderledes?
  • Hvordan sikrer man, at medarbejderne arbejder effektivt derhjemme – og trives?
  • Hvordan forhindrer man oplevelsen af forskelsbehandling?
  • Og hvordan får man sin organisation til at hænge sammen, når medarbejderne arbejder spredt?

Det lærer du
På kurset bliver du klædt på til at tage dialogen om hybridarbejde i din egen organisation.

Vi ser på effekten af distance, hvor vi fokuserer på lederens rolle samt relationerne til medarbejderne. Derefter ser vi på, hvordan man kan finde frem til en god balance mellem medarbejdernes og organisationens behov, og du får nogle vigtige værktøjer til hybridledelse. 

Se alle DI's kurser, uddannelser og netværk inden for ledelse her

Målgruppe
Alle ledere, der skal lede et team eller en afdeling, hvor nogle arbejder hjemmefra og andre er på den fysiske arbejdsplads.

Online undervisning
Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams. Du kan logge på kurset fra din pc, tablet eller mobil via et link, som du vil få tilsendt på mail inden kursusstart. Du skal sikre, at du har en stabil netforbindelse. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at anvende headset, da det forbedrer lydkvaliteten. Du må gerne tilslutte dit webkamera, men dette er ikke et krav.

Læs mere og tilmeld dig her: Ledelse af hybridarbejde - på 3 timer

Modtag nyheder om DI's kurser, uddannelser og netværk direkte i din indbakke

Undervisningsadresse

Online

Send til en kollega

0.204