23948sdkhjf

E-kursus: Awareness om cyber- og informationssikkerhed

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

Center for Cybersikkerhed anbefaler, at alle virksomheder har et træningsprogram for, at medarbejdere, direktion og bestyrelse løbende modtager cybersikkerheds- og awareness træning. Ofte starter et cyber-angreb via en helt almindelig medarbejder, som begår en lille fejl.

På et splitsekund kan systemerne gå ned og lamme virksomheden på ubestemt tid. Dansk Energis har derfor udviklet et kort awareness-kursus i IT-sikkerhed for alle medarbejdere, som kan være med til at øge sikkerheden.

Kurset foregår som e-learning, så det er nemt at tilgå for alle i organisationen. Med et lille ressourceforbrug får man alle medarbejdere igennem et kort men vigtigt læringsforløb. Den ansvarlige leder kan følge med i medarbejdernes gennemførelse af kurset med rapportudtræk og kan på den måde dokumentere at medarbejderne modtager uddannelse i awareness om cyber- og informationssikkerhed.

Kurset består af en række korte film med emnerne:

  • Phishing og ransomware
  • Lås skærmen og et stærkt password
  • IT på rejsen
  • Social Engineering

Efter hver film skal kursisten svare på 3-4 spørgsmål for at gå videre. Samlet tager e-kurset ca. 15 minutter at gennemføre.

Vi har desuden to særudgaver af kurset målrettet hhv. udkørende montører/serviceteknikere og kontrolrumspersonale. På hver af disse kurser er der tilføjet et ekstra modul: 

Til kontrolrumspersonale

  • Phishing og ransomware
  • Lås skærmen og et stærkt password
  • IT på rejsen
  • Social Engineering
  • Kontrolrumspersonale

Til udkørende montør / servicetekniker

  • Phishing og ransomware
  • Lås skærmen og et stærkt password
  • IT på rejsen
  • Social Engineering
  • Udkørende montører / servicetekniker


Tilpas kurset til jeres virksomhed

Kurset er en generel gennemgang af IT-sikkerhed. Mange virksomheder har sin egen IT-sikkerhedspolitik med fokus på de ting, som er særligt vigtigt for den enkelte virksomhed. Det er muligt for et beskedent beløb at få tilføjet egne politikker eller budskaber i e-kurset. Enten som tekst, billede eller en lille film. Det skal blot leveres i et færdigt format, som vi kan sætte ind enten i starten, undervejs eller til slut i kurset. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Prisen for kurset afhænger af antallet af medarbejdere, som tilmeldes kurset. Virksomheden kan frit vælge mellem de tre ovennævnte versioner af kurset:

10 – 50 kursister:               200 kr. pr. kursist*               
51 – 100 kursister:              150 kr. pr. kursist                
101 – 300 kursister:           125 kr. pr. kursist                
301 – 500 kursister:          100 kr. pr. kursist                 
Over 500 kursister:           Få et tilbud.
*Minimum tilmelding: 10 kursister ad gangen.

Kursuslicensen er personlig og må ikke deles med andre.

Licensperioden er på 12 måneder. Virksomheder har mulighed for at tilmelde yderligere medarbejdere i samme priskategori 4 gange inden for licensperioden.

I prisen er inkluderet rapportudtræk over de tilmeldte kursisters gennemførelsesgrad af kurset. Det er også muligt at få sendt remindere ud til kursister, som ikke har gennemført kurset inden for den aftalte tid.

Målgruppe
Alle medarbejdere i virksomheden.

Tilmelding
Send en mail til hk@danskenergi.dk eller ring på 20 90 77 73 for at høre nærmere. Ved tilmelding har vi brug for at vide hvor mange medarbejdere, som skal tilmeldes kurset, navn og mailadresser på kursisterne samt evt. afdelingsinformation eller lignende information, som ønskes medtaget i rapportudtrækket over kursisternes gennemførelsesgrad.




Kontaktinformation
DANSK ENERGI
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark

Anja Eshøj
Telefon: +45 22750464
Fax: +45 35300401


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.156