23948sdkhjf

Tømrer- og snedkerarbejde fra øverste hylde

Tilbydes
Udløber
18. august 2023

Denne sommer er Michael SH, som er tømrer og i virkeligheden hedder Michael Stofberg Hansen, i fuld gang med at restaurere 370 vinduesrammer på Frederiksborg Slot.

Det er ikke noget, man bare lige kommer ind fra gaden og gør. Det kræver erfaring og håndværksmæssig kunnen fra den øverste hylde. Michael SH har begge dele, men han har også øvet sig siden 1987, hvor han begyndte som tømrerlærling hos Mogens V. Zeltner A/S.

MVZ A/S er en tømrer- og snedkervirksomhed, grundlagt i 1898 og stadig lige dedikeret til at levere højeste kvalitet med respekt for håndværkets gamle traditioner.

I næsten 125 år har vi i MVZ bidraget med vores håndværk og færdigheder til opførelse og restaurering af bygninger, som i dag er klassikere i dansk byggetradition. Bygningsværker som Christiansborg, Amalienborg og Frederiksborg Slot. Nå ja, og rutchebanen i Tivoli. Bygninger, som besøges af kulturinteresserede fra ind- og udland.

Spændende, men svære opgaver

MVZ’s medarbejdere besidder en unik erfaring, og bliver derfor ofte hyret til håndværksmæssigt krævende opgaver.

”Det er tit opgaver, der er enormt spændende, men også er meget svære at lave og  kræver en masse erfaring. Det er ikke noget, man bare kan komme ind fra gaden og lave”, siger Michael SH og fortsætter: ”For eksempel som nu på Frederiksborg Slot når der skal ordnes vinduesrammer. Det nemmeste ville jo være bare at sætte nogle nye i, men det går ikke. Vi skiller dem ad og restaurerer, og genbruger så meget som muligt af det originale”.

Dét er godt håndværk

Efter mere end 100 år er det stadig en dyb respekt for fagets traditioner tilpasset nutidens teknologier, som MVZ bygger på. Resultatet af det er, at medarbejderne altid ser renoverings- og restaureringsprojekterne som muligheder for at skabe løsninger af højeste kvalitet. Eller som Michael SH udtrykker det: ”Det er altså en god fornemmelse at gå forbi en af bygningerne og pege på fx vinduerne og tænke: Det har jeg lavet, og der er ingen der kan se, de er restaurerede. Dét synes jeg, er godt håndværk”.

Lyt, lær og bliv bedre

MVZ lever af dygtige medarbejdere, og dem kan man ikke altid bare gå ud på gaden og hente. Derfor er muligheden for at udvikle sig til at blive en dygtig tømrer eller snedker og få større og mere krævende opgaver, mere ansvar osv., en væsentlig del af at arbejde for den mere end 100 år gamle virksomhed.

Det er et billede, som Michael SH nemt kan genkende. ”Vi får lov at lære, men vi får også lov til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og selv tilrettelægge arbejdet. Faktisk er der dage med opgaver, der er så spændende, at man næsten kan ærgre sig over, at det bliver fyraften. Men også kun næsten”.

Glæden ved det gode håndværk

”Der er en rigtig god stemning herude med både nogle årlige firmadage og nogle kolleger, der tager ud og spiser sammen en gang imellem,” siger Michael SH. Men fælles for alle er glæden ved det gode håndværk, og det stikker dybt hos både Michael og hans knap 40 kolleger.

”Jeg startede hos MVZ som lærling i 1987, så det er ved at være en del år siden efterhånden. Men der er nu mange herude, der har været her længe. MVZ er arbejdsplads med mange erfarne og dygtige kolleger, som man kan lære en masse af,” siger Michael SH.

”Der er er også plads til at være lidt nørdet i forhold til sit håndværk. Vi har jo folk, der insisterer på at blande deres egen linolie og røre lidt ekstra hærder i limen. Det er jo egentlig ret nørdet på den gode måde.”

Man skal kunne lære fra sig

Michael SH har i mange år været fodboldtræner og det fornægter sig ikke overfor nye kolleger og lærlinge. ”Det er vigtigt for mig at lære fra mig, og have tid til at forklare på en god måde, hvorfor det ene er bedre end det andet, og hvordan man gør de forskellige ting.”

Mere end bare håndværk

Og på Frederiksborg Slot har Michael SH rig mulighed for at lære fra sig, når han sammen med vores lærling William er i fuld gang med snedkereftergang i forbindelse med restaureringen af de 370 vinduesrammer. Rammerne skal demonteres og repareres på et værksted, der er indrettet på pladsen, et arbejde der formentlig kommer til at vare året ud.

Men det handler ikke kun om det håndværksmæssige, siger Michael SH. ”Det handler også om, hvordan man opfører sig, når man er ude hos kunde. På et slot kan man ikke bare gå rundt, som man har lyst til. Der er regler, der skal læres.” 

 




Udbyder
Mogens V. Zeltner A/S

Mogens V. Zeltner A/S
Rugmarken 14
3520 Farum
Danmark

Tomas Zeltner
Telefon: +45 44950744

Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.141