Bliv en del af et professionelt fællesskab i DI’s netværk for HR-partnere og HR-managers, hvor du kan få ny viden og sparring, du kan bruge i din hverdag.
Som HR-partner eller HR-manager i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, hvor du kan få ny viden indenfor HR-området og et fortroligt rum, hvor du kan sparre med andre om de udfordringer, du står over for.
Inspiration til dit HR-arbejde
I netværksgruppen arbejder vi med aktuelle og fremtidige tendenser. Vi har fokus på det taktiske niveau, hvor du som HR-manager eller HR-partner ofte skal implementere virksomhedens HR-indsatser.
Temaerne udvælges efter medlemmernes ønsker og kan f.eks. være MUS-samtaler, performance management, kompetencemapping, rekruttering og onboarding, HR-strategier samt CSR og Employer Branding.
Det får du:
- Oplæg og inspiration fra andre virksomheder
- Ny viden, aktuelle trends og brugbare HR-værktøjer
- Debat om netværkets temaer
- Et fortroligt rum til sparring
- Adgang til DI’s eksklusive arrangementsrække ”Net Talks" og ”LEDER:BOX”
- En platform, hvor du kan sparre med netværksmedlemmerne
Regional opdeling
I DI er de faglige netværk regionalt opdelt, således at du har mulighed for at vælge et netværk, der er repræsenteret i dit nærområde. Netværk for HR-partnere og HR-managers har mulighed for deltagelse i følgende områder:
- Midt-/Nordjylland
- Fyn/Sydjylland
- Sjælland
Læs mere om netværket på DI's hjemmeside.