23948sdkhjf

Hydraulikservice, reparation og hydraulikløsninger!

Tilbydes
Udløber
31. januar 2021

Renovering af hydrauliske pumper og motorer
AVN Hydraulik, BB Hydraulik og AVN Hydropower udfører alle former for reparation og test på hydrauliske pumper og motorer.

Det gælder også hydraulisk udstyr fra landbrug, industri, marine og offshore.

Autoriseret Parker service- og reparationscenter
Vi reparerer og servicerer alle fabrikater og lagerfører et bredt program af hydraulikkomponenter fra førende producenter. Vi er autoriseret Parker service- og reparationscenter.

Hvis uheldet er ude
Vi har avanceret testudstyr og egne testbænke, derfor kan vi hurtigt identificere fejl og vurdere omfanget af en evt. reparation. 

Reparation på vores værksted
Kundens defekte enhed adskilles, og omfanget af ødelagte og slidte dele vurderes. Der tages billeder til evt. rapport, hvorefter kunden modtager et fast tilbud på, hvad det vil koste at få enheden repareret.

Kun originale reservedele
Der anvendes kun originale reservedele fra anerkendte producenter.  
Det giver sikkerhed for, at hydraulikenheden igen opfylder kundens krav til kvalitet, og at det er forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt at sætte den i drift igen.

Test
Efter endt reparation testes enheden - efter skrappe krav - i vores avancerede prøve-test-bænk, så den igen opfylder kravene som en ny enhed med de korrekte tryk-, flow- og effektindstillinger. Dette dokumenteres med en udførlig testrapport.

Driftssikkerhed er en afgørende faktor
Vi tilbyder et forebyggende tjek af hydrauliksystemer, som sikrer, at hydraulikken fungerer optimalt. Et forebyggende tjek kan reducere faren for nedbrud og driftsstop som i sidste ende kan koste dyrt.

Vi rådgiver om olieskift, olierensning og filterskift, som kan optimere driften af anlægget, afhængig af forureningens omfang.

Et serviceeftersyn omfatter normalt:

  • Udskiftning af filtre samt kontrol af olien
  • Justering af anlægget, samt visuel gennemgang for utætheder
  • Eftersyn af slangers tilstand for brud og slitage
  • Kontrol af akkumulatorer
  • Gennemgang og opdatering af hydraulikdiagram
  • Vores anbefalinger til evt. forbedringer


Servicebiler

Med mere end 20 servicebiler kan vi reagere, når problemet opstår og servicere jer on location. Med afdelinger i Brøndby, Odense, Kolding, Esbjerg, Silkeborg og Aalborg kan vi hurtigt rykke ud i hele landet. Vores servicebiler indeholder de mest gængse komponenter, værktøjer og testudstyr, så vi hurtigt kan udbedre fejlen – så hydraulikken kører igen.

ISO 9001 certificeret
AVN Hydraulik er ISO 9001 certificeret.
Det betyder, at vi har styr på vores interne flow og procedure omkring hydraulikkonstruktion, styring, opfølgning, arbejdsprocesser og service m.m.

ISO 9001 certifikatet er et globalt kvalitetsstempel, som AVN Hydraulik opfylder.

we know how
Kontakt os på tlf. 70 20 04 11 eller e-mail  avn.hydraulik@avn.dk

Læs mere om alle Hydraulik selskaber i AVN Gruppen  




Udbyder
AVN Gruppen
Dalager 1-5
2605 Brøndby
Danmark

Cecilie Harder
Telefon: +45 43245540


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.118