FV22: Ministeroverdragelse i Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtalte fredag, at når regeringen fremsætter et lovforslag, hvor den vil fjerne en helligdag og i stedet gøre den til en arbejdsdag, så får lønmodtageren kompensation, hvis man er på arbejde. (Arkivfoto). Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Timingen er ikke heldig.

Sådan siger Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, om det forslag om skrotning af en helligdag og kompensation, som regeringen er kommet med.

I regeringsgrundlaget, der blev offentliggjort onsdag, meldte den nye SVM-regering, at den vil skrotte en helligdag.

Og fredag skrev beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en mail til Ritzau, at lønmodtageren vil få kompensation, hvis man er på arbejde den dag, som bliver arbejdsdag i stedet for helligdag.

Udspillet kommer lige op til overenskomstforhandlinger på det private område.

- Det komplicerer i hvert fald de her forestående overenskomstforhandlinger på det private område. Man finder formentlig ikke en løsning mellem det politiske system og parterne, fordi forhandlingerne går i gang lige efter nytår.

- Så den kompensation, man kan forestille sig politisk, vil alt andet lige komme efter overenskomstforhandlingerne, og så er spørgsmålet, om skaden er sket, siger Laust Høgedahl.

Ifølge ham ser man i forvejen ind i nogle svære forhandlinger om overenskomst. Risikoen for konflikt har ikke været så høj i mange år, lyder det.

- Timingen med udspillet i regeringsgrundlaget er ikke heldig, fordi vi kigger ind i nogle meget komplicerede overenskomstforhandlinger på det private område, hvor forventningerne fra begge sider af bordet er vidt forskellige, og det kan blive svært at nå et forlig, siger han.

Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark, har kaldt det "dejligt", at der er lovning om kompensation. Men omvendt skal regeringen ikke "blande sig i, hvordan der bliver lønnet", lyder det.

Ritzau forsøger at få en uddybning fra beskæftigelsesministeren på, hvad kompensationen nærmere indebærer.

Pengene, der ville komme som følge af en sløjfet helligdag og et dermed øget arbejdsudbud, skal ifølge regeringen bruges til at finansiere øgede forsvarsudgifter.

- Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde, lød det i Ane Halboe-Jørgensens udtalelse fredag.

Laust Høgedahl har svært ved at forestille sig, hvad kompensationen skal være.

- Hele øvelsen er, at man skal frigive midler, som man skal bruge på forsvarsområdet. Så det er jo begrænset, hvor mange flere penge man kan smide ind, fordi så giver øvelsen ikke så meget mening, siger han.

Han tilføjer dog som eksempel, at en kompensation muligvis kunne være efter- eller videreuddannelse.

Artiklen er en del af temaet Politik.