23948sdkhjf

Aalborg Portland henter vindmølle-direktør

Den nordjyske cementproducent Aalborg Portland A/S har fra 1. november 2022 ansat Peter Birkegaard som ny managing director, oplyser firmaet i en pressemeddelelse. 

49-årige Peter Birkegaard vil referere til Søren Holm Christensen, der er adm. direktør for Aalborg Portland i Norden og Baltikum. Michael Lundgaard Thomsen, der indtil nu har haft titel af managing director, vil fremover indgå i Peter Birkegaards lederteam som direktør og Chief Commercial Officer.

– Aalborg Portland befinder sig aktuelt i en brydningstid, hvor blandt andet vores danske cementproduktion og produktionsfaciliteter i de kommende år vil gennemgå en stor udvikling, siger Søren Holm Christensen, adm. direktør for Aalborg Portland Nordic & Baltic Region, i pressemeddelelsen i fortsætter:

– For at sikre, at vi kan opfylde vores ambitiøse mål, herunder vores ambitiøse klimamål, har vi valgt at styrke organisationen, samtidig med Michael Lundgaard Thomsen kan videreføre og fokusere på bæredygtighedsrejsen.

Produktion, logistik og grøn omstilling

Peter Birkegaard kommer til Aalborg Portland fra en stilling som fabriksdirektør hos vindmølleproducenten Siemens Gamesa Renewable Energy, hvor han ligeledes tidligere har bestridt rollen som teknisk direktør. I alt har den nye Portland-direktør mere end 24 års erhvervserfaring fra multinationale industrivirksomheder - blandt andet med fokus på langsigtet strategi, procesoptimering og anlægsinvesteringer og -initiativer.

– Som Managing Director for Aalborg Portland vil Peter Birkegaard naturligt få et stort fokus på at optimere produktionen, sikre logistikkens effektivitet og understøtte Aalborg Portlands køreplan for grøn omstilling, der er en grundpille for virksomhedens aktiviteter, forklarer Søren Holm Christensen.

Aalborg Portland har det seneste årti investeret i den grønne omstilling og udvikling af nye cementtyper. Aktuelt arbejder virksomheden med installation af ny gasinfrastruktur i forbindelse med produktionsfaciliteterne i Aalborg. Samtidig vil et nyt pilotanlæg til CO2-fangst være i drift inden for ganske få uger med henblik på at skabe flere erfaringer med fangst af CO2 fra cementproduktionen. 

– Produktionsfaciliteterne i Aalborg har allerede gennemgået store forandringer med stigende nyttiggørelse af alternative brændsler og råstoffer i produktionen. I de kommende år vil vi accelerere udviklingen med omstilling til grønnere brændsler og ikke mindst ambitionen om at etablere et fuldskala-anlæg til CO2-fangst, der rent fysisk vil komme til at udgøre en stor del af fabrikken i fremtiden, siger Peter Birkegaard.

– Rent fagligt ligger der derfor nogle utroligt spændende udfordringer i forbindelse med produktionen hos Aalborg Portland, som jeg glæder mig til at tage fat på, tilføjer han.

Aalborg Portland har afsat yderligere en milliard kroner til grønne investeringer frem mod 2025. Inden 2030 skal fabrikken i Aalborg reducere sine nuværende CO2-udledninger med ikke mindre end 73 pct.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Hovedstadens Letbane: Budgetter holder ikke
Amerikansk gigant med dansk kontor sætter sig milliardmål
Ingen ny rekord men stor tilfredshed i bygge- og betonkæmpe
A. Enggaard gør projektkontor til syddansk hovedkontor
Rockwool-produkter ender i russisk besat by
Mærsk taler ud om sex-chikane - nu skal der ryddes op
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.125