23948sdkhjf

Forespørgsler på varmepumper og solceller er blevet hverdag hos Hem Elektro

- For tiden er der nærmest daglige forespørgsler på installation af solceller og varmepumper fra større erhvervs- og industrikunder.

Det fortæller medejer hos Hem Elektro ApS, Ricco Veile, der glæder sig over et 2022 med økonomisk og forretningsmæssig fremgang.

Hem Elektro har primært fokus på industriservice, men også på at levere elinstallationer, grønne omstillinger i form af solceller og varmepumper til erhverv.

Men det er altså særligt energioptimeringer, der i den grad trækker læsset, i øjeblikket.

- Mange af de opgaver, vi udfører i dag, har noget med den grønne omstilling at gøre. Hvad enten det erkomplette opgaver med udskiftning af hundredvis af lysstofrør til LED for erhvervskunder, opsætning af solceller eller varmepumper. Det er bestemt blevet mere efterspurgt, siger Ricco Veile.

Lokalt trumfer nationalt

Efterspørgslen på Hem Elektros kompetencer kommer fra lokale kunder med akutte problemstillinger i industrien eller med et ønske om at puffe til den grønne omstilling.

- Vores største kundegruppe er jyske kunder. Det er specielt på industridelen, hvor akutte problemstillinger kan opstå lokalt og hvor behovet for at vi hurtigt kan rykke ud er vigtigst. Men nogle af de større byggeprojekter, vi har været med i, har været i nogle af de største jyske byer, siger Ricco Veile.

I udgangspunktet er det fleste opgaver inden for en radius af 100 km fra Skive, men der er fortsat forespørgsler efter dem fra andre kroge af landet, understreger Ricco Veile.

- Vi har lige fået nogle forespørgsler på opsætning af padel-haller på Sjælland. Det kunne vi godt have takket ja til, men det er klart, at prisen og så videre skal hænge sammen, når det er længere væk. Så lige nu, er det meget lokale projekter, siger han.

Solid vækst

Hem Elektro ApS har vind i sejlene og masser af opgaver at kaste sig over. I årenes løb har det kastet fire Gazelle-priser sig af sig og det ser i øjeblikket ud som om den femte er godt på vej.

- Vi oplever solid økonomisk vækst. Den seneste Gazelle-pris, vi modtog, var ud fra sidste års regnskab, så jeg er overbevist om, at vi kan hive en mere hjem næste år, lyder det optimistisk fra Ricco Veile.

- Der er godt gang i forretningen. Det betyder også, at vi faktisk mangler personale. Så opsummeret er deringen tilbagegang og stagnation hos os, snarere tværtimod, afslutter han.

Om Hem Elektro Aps

Hem Elektro ApS blev etableret tilbage i 2011. 

Det startede med industriservice og vedligeholdelsesopgaver, men har med årene udviklet sig til en forretning med særligt fokus på de større erhvervskunder og industrier, mens de også servicerer private inden for el-installationer og service. 

I dag er Martin Ravn og Ricco Veile ejere af virksomheden med beliggenhed i Skive.

De råder over elektrikere, industrielektrikere og automatikmekaniker, udfører industriservice og kan dække 100 procent af en el-relateret opgaveløsning. De indgår desuden i enterpriser ved større byggeprojekter, hvor de har en fast skare af samarbejdspartnere.

Kilde: Hem Elektro

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk duo vinder stor Novo-kontrakt
DTU Learn for Life får ny direktør
Offensivt modulfirma udvider på Sjælland
Amerikansk samarbejde sender danske Jørn til Panama
Horsens henter ny stadsarkitekt i Rødovre
Ny områdedirektør skal udvikle fremtidens forsyning i Hofor
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.141