23948sdkhjf

Minkopgravning er ikke hele forklaringen - entreprenør lander rekordregnskab

Med et overskud på 30 mio. kr. efter skat blev regnskabsåret 2021/22 det hidtil bedste for entreprenørvirksomheden Hans Frisesdahl A/S i Vejen.

Firmanavnet blev bredt kendt, da entreprenørselskabet i maj sidste år sikrede sig opgaven med at grave de flere millioner hastigt aflivede og nedgravede mink op på militære områder ved Holstebro og Karup.

- Ingen tvivl om, at minksagen har spillet ind på tallene. Vi gravede jo omkring 15.000 ton mink op, og det gik godt, fordi vi har forholdsvis stor erfaring med oprensning og håndtering af forurenede ting, men det er ikke hele årsagen. Uden den opgave havde det stadig været et travlt og konstruktivt år, siger direktør Hans Jørgen Frisesdahl til JV.dk.

Direktøren vurderer ifølge avisen, at minkopgravningen står for en tredjedel af overskuddet.

40 procent fra miljøopgaver

Et blik på, hvor den bredtfavnende entreprenørvirksomhed henter opgaverne, der i 2021/22 førte til en bruttofortjeneste på 120 mio. kr. viser ifølge Hans Jørgen Frisesdahl, at traditionelle opgaver som jord, kloak, beton, belægning, gartner og serviceopgaver er hovedparten.

Miljøopgaver som oprensning af forurening udgør desuden omkring 40 pct. af firmaet, fortæller direktøren også.

På bagkant af det minkopgravningsramte regnskabsår, forventer Hans Frisesdahl A/S i 2022/23 fortsat stabilitet i selskabets kerneaktiviteter, men et noget mindre et resultat i størrelsesordenen 10-15 mio. kr., viser selskabets seneste årsrapport.

HANS FRISESDAHL A/S
Regnskabsår 2021/22 2020/21
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 119,9 101,5
Resultat af primær drift 39,9 26,9
Resultat før skat 39,3 26,5
Årets resultat 30,7 20,7
Balancestatus 102,2 154,0
Egenkapital 57,9 58,3
Antal ansatte 135 119
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk duo vinder stor Novo-kontrakt
DTU Learn for Life får ny direktør
Offensivt modulfirma udvider på Sjælland
Amerikansk samarbejde sender danske Jørn til Panama
Horsens henter ny stadsarkitekt i Rødovre
Ny områdedirektør skal udvikle fremtidens forsyning i Hofor
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.142