23948sdkhjf

H2 Energy Esbjerg rykker øst over og etablerer ny stor brintterminal

Fredericia Kommune har solgt en større erhvervsgrund til brint-virksomheden H2 Energy Esbjerg Aps.

Grunden ligger ved det fremtidige erhvervsområde Stakkevang nær Taulov og er på 109.900 kvadratmeter.

H2 Energy planlægger at bygge en terminal, hvor brint nemt kan transporteres og anvendes som brændstof til f.eks. lastbiler, til fly og til skibe og til andre industrier såsom stålindustrien.

- At købe grunden i Taulov var et naturligt næste skridt for H2 Energy. Vi forventer, at brintrørføringen fra Esbjerg til Fredericia snart kan transportere vores brint. Samtidig er Taulov et af de bedste steder i Danmark til at skabe rammerne for integration af forsyning, produktion og distribution af grønne brændstoffer, siger siger Clifford zur Nieden, direktør i H2 Energy Esbjerg.

Regeringen har udvalgt Fredericia som ét af seks knudepunkter til udvikling af Power-to-X og fremtidens grønne brændsler - og det vil H2 Energy Esbjerg gerne bakke op om. 

-  Trekantområdet er ligeledes under etablering som Danmarks nye centrum for grøn energi – H2 Energy vil gerne være med til at skubbe yderligere til ambitionen om at gøre Trekantområdet og Fredericia til knudepunkt for den grønne omstilling af transportsektoren, siger Clifford zur Nieden. 

Bidrager til udviklingen

ADP, der driver Nyborg Havn og Fredericia Havn, og som har leveret en fokuseret indsats med koblingen af Fredericia Havn og Taulov Dry Port til omstillingen af den maritime- og landbaserede transport, er i gang med at videreudvikle områdets eksisterende infrastruktur til gavn for fremtidens Power-to-X-værdikæde.

Placeringen af H2 Energy i Taulov ligger rigtig godt i forlængelse af ADP Energy Infrastructure, som gennem milliardinvesteringer i PtX-infrastruktur i fremtiden vil distribuere grønne brændstoffer til transportsektoren direkte via Taulov Dry Port samt områdets øvrige kilder, mener Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

-Det er meget positivt, at H2 Energy etablerer en brintterminal i Fredericia, da det vil bidrage til udviklingen af fremtidens storskala PtX-knudepunkt i Trekantområdet. Hvis vi skal realisere de høje danske klimamålsætninger og bidrage til produktionen af grønne brændstoffer i stor skala til omstillingen af luftfartsindustrien og i det hele taget omstillingen af den tunge transport, skal vi have adgang til brint i store mængder, siger Rune D. Rasmussen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: brint
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Direktørskifte i Elindco
Aalborg Portland henter vindmølle-direktør
Mærsk-toppen modtager erhvervspris
Første fald i antallet af ledige stillinger i to år
Ejendomsinvestors byggefirma i direktørskifte og markedsretræte
Arkitektdirektør kåret som Årets Leder
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.126