23948sdkhjf

Hillerød Forsyning må sige farvel til sin direktør efter godt et år

Hillerød Forsynings administrerende direktør, Lone Byskov, har fået nyt job og forlader derfor forsyningen.

- Efter at have været ansat i de kommunale forvaltninger i Hillerød, Rudersdal og Københavns kommuner i godt 15 år kan jeg mærke, at det er der, jeg trives bedst. Derfor har jeg sagt ja til stillingen i Greve Kommune. Det er et tilvalg af forvaltningen og ikke et fravalg af forsyningen, siger Hillerød Forsynings administrerende direktør, Lone Byskov, om årsagen til sin exit.

Lone Byskov er blevet ansat som direktør for Teknik & Miljø samt Sundhed & Pleje i Greve Kommune og forlader dermed forsyningen. 

Leder efter en afløser

Bestyrelsen vil både have fokus på at sikre en hensigtsmæssig drift i overgangsperioden samt hurtigst muligt finde en permanent løsning.

- Jeg vil gerne sige tak til Lone Byskov for hendes indsats igennem det seneste års tid. I bestyrelsen er vi trygge ved, at de to resterende medlemmer af direktionen med deres mange års erfaring i forsyningen vil sikre den nødvendige drift, udvikling og ledelse, indtil vi har fundet en permanent løsning, siger formand for bestyrelsen, Tue Tortzen, og fortsætter:

- Bestyrelsen vil nu hurtigst muligt sætte gang i den proces. Vi er et selskab i vækst, fordi Hillerød er en by i vækst, og forsyningen har en nøglerolle i den grønne omstilling her i kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi snarest får det afklaret.

Favne hele organisationen

Lone Byskovs opsigelse betyder altså, at de to forsyningschefer og COO’er, Anders Buchardt Møller-Hansen og Peter Underlin, i en periode kommer til at favne hele organisationen.

- Lone Byskovs opsigelse betyder, at vi i ledelsen i den kommende tid kommer til at uddelegere mere ansvar og flere opgaver. Det sker for at sikre den nødvendige fremdrift, siger Anders Buchardt Møller-Hansen.

Lone Byskov tiltrådte som direktør for Hillerød Forsyning 1. oktober 2021, og hun får dermed kun godt et år i spidsen for selskabet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Hovedstadens Letbane: Budgetter holder ikke
Amerikansk gigant med dansk kontor sætter sig milliardmål
Ingen ny rekord men stor tilfredshed i bygge- og betonkæmpe
A. Enggaard gør projektkontor til syddansk hovedkontor
Rockwool-produkter ender i russisk besat by
Mærsk taler ud om sex-chikane - nu skal der ryddes op
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.126