23948sdkhjf

Lego-byggeri til 1.900 ansatte med Grindsted-entreprenør som hovedkraft

Lego Koncernen fejrede i dag, 11. november, første spadestik på endnu et nyt campus-byggeri i det danske hovedkvarter i Billund, Kornmarken Campus. Her kan 1.900 ingeniør-, kvalitets- og produktionsmedarbejdere fra syv forskellige lokationer i byen se frem til at blive samlet under ét tag.

Det skriver Lego i en pressemeddelelse.

Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank, var til stede for at markere den særlige begivenhed sammen med adm. direktør i Lego Koncernen, Niels B. Christiansen og Chief Operations Officer, Carsten Rasmussen.

Det 46.000 kvm store byggeri opføres i forbindelse med den eksisterende Lego fabrik på Kornmarken – tilsammen udgør de en ny campus på mere end 100.000 kvm.

Hovedentreprenør på de mange Lego-folks nye arbejdsplads er KG Hansen. Cubo er arkitekt og Rambøll rådgivende ingeniører på projektet.

Byggeriet er ikke kun forbeholdt virksomhedens medarbejdere – på tegnebrættet er også et dedikeret ”Oplevelses- og Legerum”, hvor skolebørn og andre kan lære om bæredygtighed gennem leg. Lego Koncernen anlægger desuden en park i det omkringliggende område, som vil være åben for offentligheden.

Blik for miljøet

Når byggeriet går i gang, bliver det med fokus på at reducere miljøpåvirkningen til et minimum. Målet er, at bygningen opnår LEED Platinum-certificering.

– Vi designer bygningen med det mål at møde de absolut højeste standarder inden for bæredygtighed. Dermed tager vi endnu et vigtigt skridt på vejen til at reducere vores CO2-udledning og opnå en CO2-neutral drift, fortæller Carsten Rasmussen ifølge pressemeddelelsen.

Lego Kornmarken Campus

• Kontorbygning på 46.000 kvm

• Byggeriet opføres i forbindelse med den eksisterende Lego fabrik på Kornmarken i Billund – tilsammen udgør de en ny campus på mere end 100.000 kvm.

• Cirka 1.900 medarbejdere, der arbejder med ingeniørarbejde, kvalitet og produktion

• Består af kontorlokaler, mødelokaler, kantine, værksteder, støberi, laboratorier og testfaciliteter m.m.

Partnere:

• Hovedentreprenør: KG Hansen

• Arkitekter: Cubo

• Rådgivende ingeniører: Rambøll

• Bygherre: Lego System A/S

Lego

For at opnå dette mål opføres byggeriet med stål og beton med lavere CO2-belastning, og i kontorarealerne bliver FSC-certificeret træ det bærende byggemateriale.

Derudover vil der også være fokus på at energioptimere og nedbringe vandforbruget, blandt andet gennem energieffektive installationer, intelligent indendørsbelysning og regnvandsstyring gennem blandt andet grønne tage.

Kornmarken Campus forventes at stå færdig i slutningen af 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Hovedstadens Letbane: Budgetter holder ikke
Amerikansk gigant med dansk kontor sætter sig milliardmål
Ingen ny rekord men stor tilfredshed i bygge- og betonkæmpe
A. Enggaard gør projektkontor til syddansk hovedkontor
Rockwool-produkter ender i russisk besat by
Mærsk taler ud om sex-chikane - nu skal der ryddes op
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.157