23948sdkhjf

Solcellevirksomhed i voldsom vækst har brug for mere plads

Egtvedvirksomheden KlimaEnergi A/S er på to år vokset fra 12 til 60 medarbejdere og har derfor brug for mere plads.

Og Alex Pedersen, der sammen med sin hustru Charlotte Pedersen ejer virksomheden, løser pladsproblemerne ved at flytte 200 meter væk til det tidligere byggemarked XL-Bygs lokaler, hvor der er indgået en 10-årig lejekontrakt.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

KlimaEnergi A/S,der forhandler og opsætter solceller til både private og virksomheder, har haft rygende travlt de sidste to år og søger lige nu fem nye medarbejdere.

- Vi havde allerede rigtig meget fart på i både 2020 og 2021, og vi havde regnet med de samme vækstforudsætninger for i år, og det gik også fuldstændig efter planen - lige indtil krigen i Ukraine brød ud. Det fik efterspørgslen til at eksplodere, siger Alex Pedersen til Vejle Amts Folkeblad.

Og han ser lyst på fremtiden og peger på, at på sigt ender det med, at der skal være solceller på alle de bygninger, hvor det giver mening.

- Eksempelvis er der cirka to millioner parcelhuse i Danmark, og der ligger kun solceller på cirka 130.000 tage i dag - og her taler vi altså kun om parcelhuse, derudover er der alle industritagene, siger Alex Pedersen til Vejle Amts Folkeblad.

På ledelsesgangen er Jørgen Peter Todsen tiltrådt som administrerende direktør, som Energy Supply fortalte 17. oktober.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Glunz & Jensen har fundet sin nye topchef
Hovedstadens Letbane: Budgetter holder ikke
Amerikansk gigant med dansk kontor sætter sig milliardmål
Ingen ny rekord men stor tilfredshed i bygge- og betonkæmpe
A. Enggaard gør projektkontor til syddansk hovedkontor
Rockwool-produkter ender i russisk besat by
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

4.099