23948sdkhjf

Vækstfondens direktør træder tilbage

Vækstfonden skal finde en afløser for Rolf Kjærgaard

I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.

- Jeg har besluttet, at tiden er kommet for mig til at gå videre med noget nyt. Gennem alle årene har det fyldt mig med stolthed at være med til at bringe Vækstfonden frem til, hvor den er i dag. Og med det, bidrage til at udvikle økosystemet for innovation og vækstkapital i Danmark, udtaler Rolf Kjærgaard i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Jeg har nydt at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, de mange virksomheder som Vækstfonden er med i og det store netværk af partnere, som er skabt rundt om fonden. Vores mission har været at gøre en forskel, og det synes jeg, at vi i fællesskab har gjort. Nu bliver Vækstfonden en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som jeg håber vil fortsætte med at understøtte den innovationskraft, som iværksætterne og SMV'erne rundt om i landet udgør.

Lang karriere i Vækstfonden

Rolf Kjærgaard tiltrådte som CCO, chief communication officer hos Vækstfonden i 2022. I 2009 avancerede han til senior vice president, og i 2015 blev han investeringsdirektør. I 2019 overtog han posten som aministrerende direktør.

Bestyrelsesforperson i Vækstfonden, Camilla Ley Valentin, udtaler:

- Jeg har taget Rolfs beslutning til efterretning og vil gerne takke Rolf for hans mangeårige indsats med udvikling af Vækstfonden og gode vækstvilkår for startups og små og mellemstore virksomheder i hele Danmark. Jeg ønsker Rolf alt muligt held og lykke med det næste skridt i hans karriere”.

Rolf Kjærgaard havde sidste arbejdsdag den 10. oktober, og finansdirektør Jacob Hübertz udnævnes til midlertidig CEO.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk duo vinder stor Novo-kontrakt
DTU Learn for Life får ny direktør
Offensivt modulfirma udvider på Sjælland
Amerikansk samarbejde sender danske Jørn til Panama
Horsens henter ny stadsarkitekt i Rødovre
Ny områdedirektør skal udvikle fremtidens forsyning i Hofor
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.125