23948sdkhjf

En af landets største havne skal låne flere penge for at overleve

En af landets ti største erhvervshavne er ved at løbe tør for penge. Frederikshavn Havns likviditet er så presset, at havnen løber tør for penge i 2025, hvis ikke den får mulighed for at optage yderligere lån.

Likviditeten er udfordret dels af tab af færgeindtægter samt tab af indtægter i forbindelse med forsinkelse i diverse anlægsprojekter Frederikshavn Havn i ansøgningen

Det skriver mediet Kanal Frederikshavn.

Frederikshavn Havn er en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervshavne. Havnen er blandt de ti største havne i landet og omfatter færgehavn, fragthavn og en alsidig serviceindustri.

Havnen har mistet 67 mio. kr. i omsætning siden 2020. Dertil kommer en større forsinkelse i færdiggørelsen af et par store anlægsprojekter. Og det kan nu mærkes på økonomien.

Lige nu betyder det, at havnen løber tør for penge i 2025, hvis den ikke får mulighed for at optage nye lån.

Det fremgår af en dispensationsansøgning til Indenrigs- og Boligministeriet om adgang til at udnytte låneadgangene fra 2018 og 2019 på 52 mio. kr., skriver Kanal Frederikshavn.

Frederikshavn Havn skriver i ansøgningen, ifølge Kanal Frederikshavn, at havnens likviditet er udfordret dels af tab af færgeindtægter samt tab af indtægter i forbindelse med forsinkelse i diverse anlægsprojekter under coronapandemien.

Har før fået nej

Derudover har Frederikshavn Havn afdraget over 165 mio. kr. i gæld i perioden fra 2018 til 2021, da man i forbindelse med gunstige renteforhold valgte at omlægge nogle af de igangværende byggekreditter til fastforrentede lån med afdrag. Ved omlæggelsen af lånene var man ikke vidende om de senere indtrådte forsinkelser.

Der har tidligere, i sommeren 2020, været indsendt en dispensationsansøgning til Social- og Indenrigsministeriet. På daværende tidspunkt blev ansøgningen ikke imødekommet af ministeriet. Nu prøver havnen altså igen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141