23948sdkhjf

To kæmper i dansk byggeri tager hinanden i hånden med storbyggeri

Et af landets mest bæredygtige kontorbyggerier, CPH Pulse, er ved at blive opført på Havneholmen i København, hvor det bliver sidste del af Skanskas byggerier på halvøen.

Nu melder FLSmidth sig som lejer af den bæredygtighedscertificerede kontorbygning som nyt domicil, når koncernen i 2025 flytter fra egne rammer. Det skriver Skanska i en pressemeddelelse.

CPH Pulse udgør med fællesarealer 16.830 kvm. Heraf har FLSmidth lejet hovedparten på samlet 13.404 kvm.

CPH Pulse

Hvor: Havneholmen 2-4, 2450 København SV.

Areal: 16.830 kvm

Bygherre: Skanska

Arkitekt: Holscher Nordberg

Rådgiver: Sweco

Entreprenør: KPC København

Certificeret: DGNB Platin

Kilde: Skanska

Kajakopbevaring i kælderen

KPC København er totalentreprenør på projektet, der er tegnet af arkitektvirksomheden Holscher Nordberg, som også har tegnet naboejendommen CPH Highline og Skibbroen på Havneholmen.

I stueetagen får CPH Pulse en café, og bygningen får derudover 1.030 kvm fælles faciliteter i kælderen, blandt andet med omklædning, cykelparkering og cykelværksted og kajakopbevaring. På de øverste etager kommer der tre tagterrasser med en enestående udsigt over byen og havnen.

Byggeriet er påbegyndt og forventes afsluttet ved udgangen af 2024. De øverste tre etager af det 10 etager høje hus vil blive udlejet under opførelsen.

CPH Pulse bliver ifølge Skanska det første kontorbyggeri i København, der opnår bæredygtighedscertificeringen DGNB Platin. Vejen til certificeringen er gået via løsninger som facadebeklædning af genbrugstegl fra nedrevne byggerier, solceller på taget og fjernkøling.

Afslutter årtis byudvikling

Skanska har i mere end ti år stået for udviklingen af Havneholmen fra et nedslidt industriområde til et varieret miljø ved og på vandet i havnen.

– Med CPH Pulse afslutter vi mange års byudvikling af Havneholmen, og skaber sammenhæng i området. udtaler Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanska, i pressemeddelelsen.

I starten af 2021 afleverende selskabet CPH Highline, en flerbrugerkontorejendom på 16.900 kvm, også med KPC som totalentreprenør og Holscher Nordberg som arkitekt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157