23948sdkhjf

Alfa Laval køber nordsjællandsk start-up

Alfa Laval har indgået aftale om opkøb af softwarevirksomheden BunkerMetric, som har til huse i DTU Science Park i Kgs. Lyngby.

BunkerMetric hjælper skibsoperatører og bunkerindkøbsafdelinger med at finde den bedste bunkerindkøbsplan og forbedre rejsemarginerne. Ved hjælp af sofistikerede algoritmer afdækker virksomhedens indkøbsoptimeringsværktøj både bunkerstrategier og markedsindsigter, der forbedrer rederiernes bundlinje.

Virksomheden vil blive integreret i techselskabet StormGeo, som Alfa Laval overtog i maj 2021.

- Vi er glade for at blive en del af StormGeo og Alfa Laval-familien. Eksisterende og fremtidige kunder vil opnå mere værdifulde synergier ved at kombinere BunkerMetrics avancerede optimeringsalgoritmer og dataplatforme med StormGeos banebrydende datavidenskab, siger Christian Plum, administrerende direktør for BunkerMetric, som var med til at grundlægge den innovative start-up i 2018.

StormGeo er specialiseret inden for vejrintelligens-software og beslutningsunderstøttende tjenester, og Alfa Laval opkøbte selskabet som et led i sin strategi om at understøtte marineindustriens bestræbelser på at effektivisere driften samt styrke Alfa Lavals viden inden for digitale tjenester.

Med opkøbet af BunkerMetric vil Alfa Laval via StormGeo styrke sine tilbud inden for ruterådgivning og rejseoptimeringstjenester til shippingindustrien.

- Købet af BunkerMetric vil styrke StormGeos pakke af softwareprodukter og -tjenester yderligere, BunkerMetrics avancerede indkøbsoptimeringsværktøj er en velkommen tilføjelse til vores ruterådgivningstjenester, som giver forsendelseskunder rettidige data til at vælge de bedste bunkeringsmuligheder. Det vil bidrage til en optimering af planlægning, brændstof og rejseydelse, siger Søren Andersen, CEO for StormGeo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109