23948sdkhjf

Dansk maritim it-ekspert med fortid i Mærsk har fået ekstra travlt med Clarksons digitale satsning

Danske Peter Schrøder har travlt med at hyre nye medarbejdere til Clarksons digitale shipping-platform. Han blev tidligere i år hyret til stillingen som direktør for Sea/ efter en karriere som digital direktør hos Maersk Tankers   

Danske Peter Schrøder er rykket helt til tops i den maritime it-sektor, og står i dag i spidsen for et af branchens mest ambitiøse it-projekter, nemlig shippingplatformen Sea/ by Maritech som er ejet af shipping-giganten Clarksons i London.  

Ifølge et Linkedin-opslag har Peter Schrøder travlt med at hente nye folk til virksomhedens kontor i London, først og fremmest software-udviklere og marketing-personer. 

Spring i karrieren

Peter Schrøders karriere tog et gevaldigt spring i foråret 2022, hvor Shippinganalyse-virksomheden Clarksons annoncerede, at de havde hentet danskeren til virksomheden for at give yderligere fremdrift til virksomhedens massive satsning på en it-platform, der kan samle alle arbejdsgange mellem skibsmæglere og deres kunder på én samlet platform. 

Platformen udvikles og markedsføres i regi af datterselskabet Maritech, hvor Peter Schrøder altså nu fungerer som CEO fra virksomhedens danske kontor i Hellerup.  

Karriere hos Mærsk

Schrøder var indtil november 2021 digital direktør hos Maersk Tankers. 

Peter Schrøder havde indtil da brugt det meste af sin karriere i medievirksomheden Egmont, der bl.a. udgiver Euroman og Alt for Damerne.

Hos Maersk Tankers bestod opgaven i at tage lederskabet i en proces, der skulle omskabe det konservative tankskibsrederi til det digitale rederi - at skabe en algoritmedrevet forretningsmodel, der skulle gøre det muligt for virksomhedens medarbejdere at træffe smartere beslutninger.

Det blev under Peter Schrøders lederskab til to forskellige digitale produkter, der i dag fungerer som almindeligt anvendte it-værktøjer for rederiets medarbejdere. SimTanker leverer såkaldt time charter-optimering (TCE) i form af et produkt ved navn SimTanker. Her giver dataanalyse af historiske data rederiets time charter-afdeling mulighed for at simulere, hvorvidt det giver bedst mening at sende et ledigt tankskib til Rotterdam, Houston eller Kuwait efter en last. 

Det andet produkt - Sim Bunker - leverer hjælp til bunker-optimering med henblik på at minimere omkostningerne til brændstof, der hos Maersk Tankers udgør op til 60 pct. at de samlede omkostninger.

Dermed var Maersk Tankers tilbage i 2020 et af de første rederier, der brugte algoritmebaseret trading som et beslutningsstøtte værktøj i det daglige arbejde. 

CargoMetrics

Samtidig købte Maersk Tankers sig i Schrøders 'regeringstid' sig ind i den Boston-baserede dataanalysevirksomhed CargoMetrics. Dette gav Maersk Tankers adgang til en række specialister i at behandle data fra transportvirksomheder via algoritmer udviklet gennem flere års udviklingsarbejde.

Det nye værkstøj giver mulighed for at undersøge det totale potentiale i markedet, og samtidig måle om den aktuelle indtjening ligger over eller under markedet. 

Både SimTanker og SimBunker blev lanceret som færdige, digitale produkter, som sendt ud på markedet som to digitale platforme, som rederierne kan købe sig adgang til.

SimBunke blev siden udskilt i et selvstændigt selskab med sin egen direktør for at få eksterne rederier til at købe sig adgang til produktet. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141