23948sdkhjf

Alfa Laval køber ung, dansk softwarevirksomhed

Firmaet bliver lagt ind under et andet Alfa Laval ejet softwareforetagende

Alfa Laval har netop offentliggjort, at de har underskrevet købet af den danske softwarevirksomhed BunkerMetric, der har hovedsæde i Lyngby.

BunkerMetric bliver organisatorisk lagt ind i Alfa Laval-ejede firma StormGeo, der beskæftiger sig med intelligent software inden for vejrprognoser. 

Det oplyser BunkerMetric i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os til at blive en del af StormGeo og Alfa Laval familien, siger Christian Plum, der er BunkerMetrics CEO og med til at starte virksomheden for fire år siden. 

BunkerMetric har udviklet software, der ved hjælp af algoritmer hjælper virksomheder med beslutningsprocesserne omkring indkøb af brændstof.

Firmaet er stiftet i 2018 i Lyngby og har i dag adresse i DTUs Science Park.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078