23948sdkhjf

Ambu nedjusterer - igen: Vil reducere årlige omkostninger med 250 millioner

Det går ikke helt efter planen hos medico-virksomheden Ambu.

I maj måtte de nedjustere forventningerne til regnskabsåret og skifte topchef, men de første måneder med Britt Meelby Jensen i spidsen har ikke rykket det helt store.

Det fremgår af en meddelelse fra Ambu, hvor de nok engang nedjusterer, efter de i tredje kvartal i 2021/2022-regnskabsåret har haft en organisk vækst på 8 procent. Ligeledes oplyser de, at væksten i juli, som er første måned i sidste kvartal i regnskabet, var på 6 procent, hvilket var "markant under forventningerne".

De oplyser således, at de nu forventer en organisk vækst for hele regnskabsåret på mindst fire procent. Forventningen har hidtil været 13 procent organisk vækst.

I den anledning lancerer Ambu også et omkostningsbesparelsesprogram, som fra regnskabsåret 2022/2023 skal reducere de årlige omkostninger i virksomheden med 250 millioner kroner. Det vil blandt andet indebære en nedskæring af salgspersonalet i virksomheden.

Ambu nedjusterer ligeledes forventningerne til EBIT-marginen, så de nu forventer en vækst på 2 procent i stedet for 5 procent.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172