23948sdkhjf

Udlejer lander største opgave nogensinde

Der er intet mindre end 54 arbejdsplatforme i gang på samme tid på en byggeplads i Sydhavnsgade i København på det, som er udlejningsvirksomheden Platform.as' største enkeltstående udlejning af arbejdsplatforme til dato.

- Vi er stolte af det historisk store samarbejde, der vidner om, at kunderne kan se flere muligheder og fordele ved at anvende mobile arbejdsplatforme. Og det viser samtidig en generel tendens i markedets forståelse for, at platforme løser en lang række forskelligartede opgaver bedre end traditionelle stilladser, siger Casper G. Knudsen, adm. direktør i Platform.as, i pressemeddelelsen om opgaven.

Det er MLI Murerentreprise fra Viborg, der har indgået samarbejdet med Platform.as, og de 54 arbejdspladsforme bruges til både facadearbejde og som tagsikring i forbindelse med opførelsen af 384 boliger.

Flere funktioner

Byggeriet i Sydhavnsgade er i fuld gang, og Platform.as står for at besigtige, projektere og designe platformsløsningerne, såvel som virksomheden leverer, monterer, flytter, servicerer og afhenter arbejdsplatformene efter endt brug.

Den særlige brug af arbejdsplatforme som tagsikring betyder, at platformene låses fast under tagfoden, og rækværkerne iføres sikkerhedsgodkendt net, der sikrer håndværkerne på tagdækningen ved en eventuel faldulykke. Platformenes dæk er desuden større end et traditionelt stilladsdæk, hvilket giver bedre plads til den enkelte medarbejde - både til at opbevare sine materialer og til at udføre sit arbejde.

- Det er desuden muligt at montere en ekstra arbejdsplatform på den mast, som bærer arbejdsplatformen, der fungerer som tagsikring. Således kan én platform sikre og servicere håndværkerne på taget, mens en anden maskine nedenunder kan benyttes til facadearbejdet, fortæller Morten Guldberg Hansen, projektleder i Platform.as og på projektet i Sydhavnsgade.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141