23948sdkhjf

Kurator: JFP genopstår ikke

Siden det store heningensiske entreprenørselskabet JFP gik konkurs i tidligere på måneden og trak datterselskabet JFP – Murer & Tømrer med sig i faldet, har kurator, advokat Henrik Steen Jensen, arbejdet med sagen.

Nu står en ting klart: Der bliver ikke tale om en samlet overtagelse af det 50 år gamle firma – det skulle være sket i løbet af de første 14 dage efter konkursen, skriver Herning Folkeblad.

– Der er ikke fundet en samlet løsning. Der var enkelte sonderinger omkring at videreføre firmaet med projekter og ansatte, men det blev ikke til noget, fortæller Henrik Steen Jensen til avisen.

Kort før konkursen blev der ellers – som tidligere beskrevet – foretaget et træk, som åbnede for at genoplive det velkendte JFP-navn. Jørgen Friis Poulsen A/S blev i Det Centrale Virksomhedsregister – CVR ændret til Selskabet af 09.06.2022 A/S. Samme manøvre er foretaget for datterselskabet JFP Murer & Tømrer A/S, som har skiftet navn til Datoselskabet af 09.06.2022 A/S.

Direktør Jørgen Friis Poulsen selv har ikke budt ind på af videreføre firmaet. Og det har han heller ikke tænkt sig at gøre, slår han fast overfor Herning Folkeblad.

23 uafsluttede projekter

Kurator skal nu forsøge af finde afklaring for de 23 uafsluttede projekter, JFP havde ved konkursen. Det har der heller ikke været held med endnu.

Listen af projekter tæller, som tidligere beskrevet, blandt andet udbygningen af Oksbøl Kaserne, et kombinerede plejecenter og daginstitutionsprojekt Kong Gauers Gård i Gauerslund ved Vejle samt udvidelsen af Plejehjem Toftehaven i Ballerup.

JFP's igangværende projekter

JFP og/eller JFP Murer & Tømrer var ved konkurstidspunktet i gang med en række projekter. Ifølge virksomhedshjemmesiden gælder det blandt andre:

  • råhusentreprise på syvetagers byggeri på Vestergade 60-64 i Herning for ejendomsudvikler Jesper Blicher Lauritzen
  • totalentreprise på domicilbyggeri for IMBOX Protection
  • udbygning af Oksbøl Kaserne for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
  • hovedentreprise på ny daginstitution og renovering af Herlev Byskole for Herlev Kommune
  • totalentreprise på opførelse af 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger på den gamle journalisthøjskoles grund i Aarhus for Østjysk Bolig
  • totalentreprise på Studenterstrøjet i Aarhus for Menighedsfakultetet/MF Aarhus Fond
  • råhus- og apteringsentreprise på DNV-Gødstrup Stråleterapi for Region Midtjylland.

JFP's hjemmeside

Efter års underskud

Ved konkursen i JFP – Jørgen Friis Poulsen og JFP – Murer & Tømrer blev 170 ansatte ramt. 70 i moderselskabet og 100 i datterselskabet.

Jesper Friis Poulsen har fortalt om konkurs, at firmaet var løbet tør for likviditet. Dels fordi bygherrer ikke ønskede at betale inden projekter var afsluttede, dels fordi håndværkere ville betales forud.

– Det handler, som i andre lignende sager, om et likviditets-spørgsmål. Vi kan ikke prale med gode resultater de sidste tre år. Det påvirker hele JFP og rammer også JFP Murer & Tømrer, som eller kørte godt. Det må også lukke, fortalte en berørt Jesper Friis Poulsen tidligere på måneden til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I årene op til konkursen have JFP – modsat datterselskabet JFP – Murer & Tømrer – en række millionunderskud. Det fik i maj i år selskabet til at lancere en ny strategi, der lagde hovedvægt på opgaver op til 100 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094