23948sdkhjf

Aalborg Portland trods rabat: Ny afgift forsinker grøn omstilling

Ny CO2-afgift spænder ifølge Aalborg Portland ben for virksomhedens investeringer i grønne tiltag.

Cementproducenten Aalborg Portland mener, at en ny CO2-afgift kommer til at gøre selskabets grønne omstilling "vanskeligere".

Et bredt politisk flertal har fredag aftalt, hvordan en ny CO2-afgift skal se ud. I aftalen er indført en rabat på satsen per ton CO2.

Samtidig indeholder aftalen en rabat til virksomheder, der arbejder med "mineralogiske processer" såsom cementproduktion.

Derfor skal eksempelvis produktion af cement i 2030 betale omkring en sjettedel i CO2-afgift sammenlignet med andre virksomheder.

En rabat til Aalborg Portland har tidligere fået kritik fra De Økonomiske Vismænd. Her lyder analysen, at det bliver dyrere at finde reduktionerne på anden vis.

Regeringen har forsvaret en rabat til Aalborg Portland med, at en fuld afgift til cementproducenten vil koste 800 arbejdspladser. Ifølge vismændene skal de 800 arbejdspladser nu findes et andet sted i industrien.

Samtidig har vismændene påpeget, at den danske cementindustri udleder mere CO2 i sin produktion end nogen anden cementindustri i EU.

Men selv med en rabat mener Aalborg Portland, at aftalen om en CO2-afgift vil gøre det sværere for selskabet at gennemføre sin grønne omstilling.

Det skriver Aalborg Portland i en pressemeddelelse.

- Når man indfører en afgift i 2025, der udgør halvdelen af vores overskud, hvor vores investeringer i grøn omstilling ikke kan nå at have fuld effekt, så siger det sig selv, at der er færre penge at investere i grøn omstilling, skriver Aalborg Portland.

Cementproducenten, der ifølge netmediet Altinget er den virksomhed i Danmark, som udleder mest CO2, har tidligere fremlagt en ambition for CO2-reduktioner.

Det er den ambition, som ifølge Aalborg Portland er blevet sværere at opnå.

- Nu vil vi nærlæse aftalen grundigt og vurdere konsekvenserne for os. Aftalen rokker ikke ved vores ambition om at reducere vores udledninger med 73 procent og sætte et loft over CO2’en i 2030, skriver selskabet.

- Men når man modtager danmarkshistoriens største ekstraafgift for en virksomhed, så betyder det alt andet lige, at det bliver markant vanskeligere for os.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14