23948sdkhjf

Stor Nordsø-kontrakt giver hundredevis af nye job hos Esbjerg-selskab

NorSea på Esbjerg Havn har i et konsortium med franske SPIE Oil & Gas Services sikret sig den store vedligeholdelseskontrakt med TotalEnergies i den danske del af Nordsøen.

Konkret er der tale om det, der betegnes som den generelle vedligeholdelseskontrakt, eller GMC-kontrakten, i forbindelse med TotalEnergies' drift i Nordsøen. Kontrakten er den største for det norskejede NorSea på Esbjerg Havn nogensinde, og op imod 350 medarbejdere vil arbejde på kontrakten i de næste fem år - mindst.

Kontrakten ønskes velkommen af både NorSea Danmark og hos NorSeas norske koncernledelse.

- GMC-kontrakten er både betydelig og historisk for begge selskaber. I NorSea er vi glade for at styrke vores position som den foretrukne leverandør til den danske offshore-energibranche med en kontrakt, der er den største nogensinde for NorSea Danmark. I SPIE har vi fundet en beslægtet partner til at betjene TotalEnergies, siger Jesper Høj Hansen, administrerende direktør i NorSea Danmark.

Den femårige kontrakt træder i kraft ved årsskiftet. Før indgåelsen af kontrakten havde SPIE endnu ikke etableret sig i den danske energisektor, men nu flytter de sammen med NorSea i deres ”House of Offshore Innovation”.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14