23948sdkhjf

Tre tiltalt for at stjæle forretningshemmeligheder om flydende fødevarer

Tre ledende medarbejdere med tilknytning til den nu konkursramte virksomhed DS Triple tiltales for omfattende tyveri, hacking og misbrug af forretningshemmeligheder. 

Det skriver Midtjyllands Avis

I 2016 forlod flere ansatte Silkeborg-virksomheden SPX Flow, der er specialister i fremstilling af specialiserede maskiner til flydende fødevarer, og stiftede DS Triple. 

Efter mistanke om, at DS Triple misbrugte informationer og patenterede programmer, anlagde SPX Flow først en sag i fogedretten, for sidenhen at anlægge en civilretssag. 

Her fik DS Triple nedlagt forbud mod at markedsføre, fremvise eller fremstille såkaldte UHT-anlæg og UHT-pilotanlæg.

Civilrettens afgørelse førte efterfølgende DS Triple ud i en konkurs, og som led i retssagerne ransagede konkurrencemyndighederne virksomheden, der afslørede over 70.000 filer og papirer, som tilhørte SPX Flow, ifølge Midtjyllands Avis. 

De tre mænd fra Silkeborgområdet er tiltalt efter paragraf 299A, som omhandler loven om forretningshemmeligheder. 

Det ventes, at straffesagen i de kommende måneder skal køre som en domsmandssag ved retten i Viborg.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156