23948sdkhjf

Aalborg-virksomhed fusionerer med Picca Automation

Logimatic bliver nu del af Axcels nye nordiske automationsgruppe og fusionerer samtidig med gruppens andet danske selskab Picca Automation.

Axcels nye gruppe består dermed af de to fusionerede danske virksomheder Picca og Logimatic samt af svensk-norske Acobia, som Axcel købte i marts.

- Vores vision er at bygge Nordens største og bedste leverandør af komplekse automationsløsninger, hvorfor partnerskabet med Logimatic Engineering er et helt naturligt skridt på rejsen. Vi ser frem til at få Logimatic Engineering med i gruppen og skabe en endnu stærkere virksomhed for både kunder og medarbejdere, siger Christoffer Müller, partner i Axcel.

Med fusionen vil den samlede stab fremover bestå af 150 medarbejdere fordelt mellem Aalborg, Værløse, Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers.

- I Logimatic ser vi frem til at blive en del af automationsgruppen og ikke mindst til den tætte relation til Picca, der betyder, at vi nu tilbyder en bredere pallette af kompetencer. Partnerskabet i gruppen er skabt på et fælles værdisæt med fokus på innovation, nærhed og kundetilfredshed som højeste prioritet. Vores udviklingsstrategi sikrer markedets dygtigste kompetencer i én gruppe. Fusionen er det rigtige sted at videreudvikle de systemer og produkter Logimatic har installeret hos vores kunder. Vi skaber også et større serviceteam med bedre lokal support landet over, siger Troels Severinsen, administrerende direktør hos Logimatic.

Henrik Jensen, administrerende direktør hos Picca tilføjer:

- Sammen med Logimatic runder vi en milepæl i vores udviklingsstrategi. Vi glæder os over, at vi sammen kan styrke både vores kapacitet og kompetencer markant. Logimatic har gennem flere årtier haft succes med innovative projektløsninger, og sammen kan vi øge ambitionerne for vores fremtidige udvikling af ny teknologi. Geografisk komplimenterer vi også hinanden godt. Vi vil fremover være stærkt placeret både i forhold til vores kunder, men også i forhold til rekruttering.

Alle Logimatics aktiviteter i Aalborg og Værløse samt arbejds- og projekttilgange fortsætter som hidtil.

Se nøgletal og flere artikler om:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.468