23948sdkhjf

Semco køber bid af britisk offshore-virksomhed

CPower Energy Ltd., der leverer serviceløsninger og mandskab til offshore-energiindustrien, har indgået et strategisk partnerskab med Semco Maritime. Det indebærer, at Semco Maritime køber 20 procent af den London-baserede virksomhed.

Partnerskabet skal udnytte de betydelige vækstmuligheder i de britiske og globale vindmarkeder og skabe væsentlige fordele for både kunderne og de to virksomheder.

Peter og Tsvetelina Jørgensen etablerede CPower Energy i 2015 for at tilbyde en innovativ one-stop-løsning på specialiserede mandskabsudfordringer og levere en række værdiskabende services til den globale offshore-energisektor med fokus på offshore vind. Virksomheden har skabt betydelig vækst, beskæftiger ni specialister og har etableret et netværk af erfarne partnere, der leverer services inden for tre hovedområder: Construction Support, O&M Support og Skilled Personnel.

- Vi er glade for at indgå partnerskab med Semco Maritime for at løfte salget og få adgang til værdifuld erfaring og organisatoriske muskler, der vil gøre det muligt for os at forfølge vækstmulighederne i et højere tempo og øge kapaciteten, så vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel fra kunderne i den globale offshore-energiindustri, siger stifter og CEO i CPower Energy, Peter Jørgensen, i en pressemeddelelse.

Samarbejdet med CPower Energy understøtter Semco Maritimes målsætning om at øge koncernens serviceaktiviteter, som skal udgøre 20 procent af den samlede omsætning i 2023, gennem styrkelse og udvidelse af tilstedeværelsen og netværket i Storbritannien samt fortsat bidrag til internationaliseringen af koncernens forretning og den løbende indsats for at skabe balance mellem Renewables- og Oil & Gas-aktiviteterne.

- Det dygtige og erfarne team bag CPower Energy har skabt en fantastisk virksomhed med et solidt fodaftryk i det britiske marked og rigtig gode vækstudsigter. Vi ser frem til at forfølge mulighederne i et tæt partnerskab med fokus på at udvikle vores fælles forretning ved at forbedre og udvide vores eksisterende produkt- og serviceudbyd til kunder verden over, siger senior vice president, renewables, Semco Maritime, Jacob Øbo Sørensen.

CPower Energy udvider bestyrelsen med udnævnelse af Jacob Øbo Sørensen med henblik på at accelerere den fælles forretningsudvikling og styrke samarbejdet.

- CPower Energy har skabt en stærk platform for fortsat vækst på ganske kort tid, og partnerskabet med en specialiseret virksomhed, der er så velrenommeret og erfaren som Semco Maritime, skaber stor værdi for begge parter. Vi er overbeviste om, at summen er større end delene i dette samarbejde, og vi vil gribe mulighederne i markedet sammen, siger bestyrelsesformand i CPower Energy, Martin Dronfield.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre yderligere detaljer om transaktionen.

Se nøgletal og flere artikler om:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109