23948sdkhjf

C.F. Møller bygger videre på vækst: Henter ”fremtidens ledere internt”

Det store arkitektfirma C.F. Møller Architects udvider partnerkredsen med fire nye partnere i Danmark, en ny partner i Sverige og en ny associeret partner i Danmark, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Udvidelsen af partnerkredsen sker i forlængelse af et 2021 med øget omsætning og overskud, oprettelsen af et nyt kontor i Malmø i 2020 samt øget international rækkevidde styrker.

Mere konkret betyder trækket, at Thue Borgen Hasløv og Franz Ødum fra afdelingen i København, Rune Bjerno Nielsen og Jonas Toft Lehmann fra afdelingen i Aarhus samt Ola Jonsson fra Malmø, som alle har en baggrund som arkitekter og associerede partnere, indtræder i partnerkredsen.

Arkitekt og Head of Healthcare, Maibritt Dammann i Aarhus udpeges som ny associeret partner til en fortsat styrkelse af sundhedsområdet, som i stigende grad har opnået international udbredelse.

– Vi er glade for, at vi kan hente fremtidens ledere internt i organisationen, og vi glæder os til et endnu bedre samarbejde på tværs af kontorer, som vil styrke vores skandinaviske ståsted yderligere, fortæller Lone Bendorff, CEO og partner hos C.F. Møller Architects, i pressemeddelelsen.

Ny sammensætning af direktionen

C.F. Møllers partnerkreds består efter udvidesen af adm. direktør Lone Bendorff, arkitekterne Klaus Toustrup, Klavs Hyttel, Michael Kruse, Julian Weyer, Jonas Toft Lehmann og Rune Bjerno Nielsen i Aarhus, Lone Wiggers, Mads Mandrup, Franz Ødum og Thue Borgen Hasløv i København, Mårten Leringe i Stockholm og Ola Jonsson i Malmø.

Arkitektfirmaets direktion har også fået nye medlemmer og består i dag af associeret partner og arkitekt og Vendela Martinac i Stockholm og Franz Ødum, partner og afdelingschef I København, som begge er nye medlemmer i direktionen, samt adm. direktør og partner Lone Bendorff, arkitekt og partner Klaus Toustrup og finansdirektør Birgit Møller.

C.F. Møller beskæftiger i dag cirka 350 medarbejdere og har kontorer i Aarhus (hovedkontor), Aalborg, København, Stockholm, Malmø, Oslo, Berlin og London.

C.F. MØLLER A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 0,000 246,699
Bruttofortjeneste -0,850 172,352
Primært resultat -0,850 9,708
Resultat før skat 16,015 8,425
Årets resultat 16,109 7,028
Egenkapital 72,455 72,418
Antal ansatte 0 292
Kilde: CVR

Se nøgletal og flere artikler om:
Læs mere om: C.F. Møller
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141