23948sdkhjf

Fynsk robotvirksomhed sadler om – og får friske millioner

I 2015 blev virksomheden Robot At Work grundlagt. Missionen var at automatisere byggepladser, så robotterne kunne overtage noget af det slidsomme arbejde fra murere og tømrere.

Den mission har imidlertid vist sig vanskelig, fortæller administrerende direktør Finn Kirkegaard Christensen til Fyens.dk.

Ganske vist lykkedes det Robot At Work at udvikle robotterne, men salget har aldrig taget fart.

Derfor har den fynske virksomhed nu valgt at sadle om. Målgruppen er ikke længere firmaerne ude på byggepladserne, men i stedet elementbyggere, hvor produktionen foregår på fabrikker og som serieproduktion.

- Vi har drejet os helt om. Det er en ændring af produkt, kundegruppe og organisation, siger Finn Kirkegaard Christensen til Fyens.dk.

På fabrikken kan robotten placeres på en bro og udstyres med forskelligt værktøj. Konkurrenterne er virksomheder, der producerer store, komplekse anlæg, der kun kan producere ét produkt. Robot At Works robot er derimod fleksibel og kan omstilles fra at klistre murstensskaller på en betonvæg til at sætte søm i et træelement.

Omlægningen af forretningskonceptet har dog kostet. I 2021 blev det til et underskud før skat på cirka 2 millioner kroner.

Til gengæld er det lykkedes at få nye investorer med. Bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen har øget sin ejerandel, og samtidig er Henrik Nielsen og Lars Herman Petersen på vej med 3,5 millioner kroner som nye investorer.

- Med den nye strategi synes jeg, at virksomheden er en meget spændende sag, som jeg gerne vil være med i og bidrage til. Jeg tror på, at der er fremtid i den, siger Lars Petersen til Fyens.dk.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/fynsk-virksomhed-laver-helt-ny-robot-og-skifter-kundekredsen-ud-efter-seks-%C3%A5r-salget-blev-aldrig-godt-nu-tager-vi-konsekvensen

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.126