23948sdkhjf

75 friske millioner til københavnsk robotkomet

Flow Robotics, der producerer væskehåndteringsrobotter, har fået mere end 10 millioner euro (75 millioner kroner) ind i en ny kapitalindsprøjtning.

Pengene kommer fra en række investorer med Vækstfonden i spidsen. Derudover har familieselskaberne C.C.N. og SAAN, der står bag Micro Matic også skudt ny kapital i Flow Robotics, ligesom 3D-scanner-producenten 3Shape er med.

Den nye kapital skal bruges til yderligere at accelerere udviklingen og kommercialiseringen af pipetterings-robotten Flowbot One, som for øjeblikket bliver solgt i 15 lande.

- Den nye kapital er rejst primært for at realisere vores vækstplaner i Europa og USA. Vi ser en fremtid, hvor vi kan opskalere til at møde et globalt marked og møde den stigende efterspørgsel efter et produkt som Flowbot One, siger bestyrelsesformand hos Flow Robotics, Adam Hellestrøm.

Flow Robotics’ omsætning er de seneste år vokset fra 0,3 til 3,5 millioner euro.

- Tidligere investeringer har gjort, at vi er blevet veletablerede på det nordeuropæiske marked, og vi ser frem til en fremtid, hvor vores teknologi også kan blive en foretrukken løsning for laboratorier i Sydeuropa og USA, siger Adam Hillestrøm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.13