23948sdkhjf

Milliardkontrakt om Femern Bælt-indmad på plads

Femern A/S og konsortiet Sice-Cobra underskrev mandag den 30. maj kontrakten bag den vigtige opgave med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret udstyr og teknologi.

Det spansk-ledede konsortium vandt - som tidligere beskrevet i Licitationen - den knap 4 mia. kr. store kontrakt i marts i år.

Kontrakten omfatter blandt andet systemerne til udluftning, belysning og sikkerheden i den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland. I kontrakten er der stillet særlige krav om energieffektive løsninger og installationer, der er tilpasset fremtidens grønne teknologier.

– Vi har i dag formelt indgået den vigtige kontrakt om Femern Bælt-tunnelens installationer. Kontrakten er afgørende for, at vi i 2029 kan levere en færdig tunnel drevet af vedvarende strøm og med energieffektive installationer, siger Henrik Vincentsen, der er adm. direktør i Femern A/S, i pressemeddelelsen.

Sice-Cobra består af selskaber fra Spanien, USA, Sverige, New Zealand og Australien.

Som ved de øvrige store kontrakter på Femern-projektet er det forventningen, at der vil blive brug for et større antal underleverandører til konsortiet. Desuden er det et krav, at entreprenørerne ansætter lærlinge.

Om konsortiet Sice-Cobra

Sice-Cobra består af:

  • Sociedad Ibérica de Construcciones Eléctricas, S.A. (Sice), Spanien
  • Sice Tecnología y Sistemas, S.A., Spanien
  • Cobra Instalaciones y Servicios S.A., Spanien
  • Moncobra, S.A., Spanien

Støtteenheder:

  • Cobra Instalaciones y Servicios Internacional, S.L., Spanien
  • Sice Inc., USA
  • Sice Nordics AB, Sverige
  • Sice NZ Ltd., New Zealand
  • Sice PTY Ltd., Australien

Kilde: Femern A/S

Kartelanklage

Som Licitiationen – Byggeriets Dagblad fortalte i februar, har spanske konkurrencemyndigheder sanktioneret Cobra med henholdsvis 27,2 mio. euro og 30 mio. euro, altså bøder på knap 430 mio. kr., fordi selskabet over 15 år har deltaget i ulovlige karteller, siger de spanske myndigheder.

Det fik tidligere i år Enhedslistens Christian Juhl til at indkalde både transportminister Trine Bramsen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd om de kartelanklagede vindere af Femern-forbindelsens primære tekniske entreprise.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.234