23948sdkhjf

Dåsefabrik får ny direktør

Dan Aggertoft Christensen er blevet udnævnt til ny president hos Envases Europe

Brian Nielsen har besluttet at træde tilbage som CEO for Envases Europe, det tidligere Glud & Marstrand, efter en livslang karriere i virksomheden.

Gennem årene er Envases Europe vokset fra at være en lille dansk virksomhed til en markant europæisk spiller inden for metalemballage til fødevarer, drikkevarer og industri. Isaías Zapata, president for Envases Group, Fødevarer og Industri kommenterer:

- Brian Nielsen har været afgørende i vores vækstrejse, og jeg vil gerne takke ham for hans mange år i virksomheden. Hans dedikation, professionalisme og, på det personlige plan, hans venskab vil blive savnet.

I stedet er Dan Aggertoft Christensen blevet udnævnt til ny president, Envases Europe. Han har hidtil fungeret som COO med totalansvar for alt indkøb, produktion og logistik.

Dan Aggertoft Christensen har en lang karriere i Envases Europe. Han har gennem tiden avanceret fra forskellige roller i organisationen, fra logistik, indkøb, produktion og IT. Han startede i virksomheden i 2009. Med denne udnævnelse siger Isaías Zapata:

- Dan vil ikke kun bidrage med sin store erfaring, han bringer også en fornyelse til virksomheden med fokus på analytisk tilgang til bæredygtighed, vækst og kundetilfredshed. Sammen med et yderst kompetent ledelsesteam kunne jeg ikke være mere tilfreds med Envases Europes fremtidsudsigter.

Dan Aggerholm Christensen tilføjer:

- Der er en stor arv at løfte efter Brian, og det et privilegie for mig at blive tilbudt at lede Envases Europes videre vækstrejse.

Klaus Breinholt er udnævnt til ny operations director. Det kommercielle ansvar er forsat ledet af CCO, Mikkel Nørgaard Dall.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065